Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pakkerne,» siger Dietrichsen, «og nysgjerrige som børn
om julebordet aabnede vi en for en. Vi frydede os ved
synet af alle de gode sager, brød, kjød, kaffe, tobak, osv.,
men især jublede vi over alt det smør og flesk, som vi
modtog. Heller ikke rene delikatesser manglede; thi de
danske damer i Godthaab havde sørget for, at kager og
andre slikkerier fulgte med. Øieblikkelig tog vi fat paa
at spise, og aldrig har nogen af os fraadset saaledes i
fedtstof som den dag; thi vi var rent som rasende derefter.»
Balto skildrer dette møde saaledes: «Efterat Dietrichson
var gaaet afsted med sin kjæks i lommen, steg
jeg op paa en fjeldpynt, som var 300 fod høi. Straks
jeg kom op paa den, saa jeg 3 mænd komme imod mig.
En mand kjendte jeg, det var Dietrichson, som havde
truffet paa de mænd, som var sendte fra Godthaab for at
bringe os niste. Jeg løb straks til teltet og fortalte de
to, som var der, at jeg saa folk komme. De to troede
det ikke, men jeg samlede tørved og gjorde op ild og
hentede vand og fyldte kaffegryden og satte den paa ilden,
indtil folkene kom; thi jeg skjønte, at de maatte have
kaffe med sig. Straks da de kom til teltet, saa undersøgte
Dietrichson, hvad de havde sendt os til mad fra
Godthaab. Jeg saa, at Nansen havde sendt mig en pibe
og tobak. Straks tog jeg piben og tobakken og begyndte
at røge med kraft, de andre begyndte at spise.
Brødskiver blev skaarne en tomme tykke, en halv tomme smør
blev lagt paa brødet, og dertil endnu svineflesk paa smørret
og saa dertil kaffe atpaa — — — —» .
«Mens vi endnu var ifærd med maaltidet,» — fortsætter
Dietrichson, — «hørtes nok et par skud ude fra det næs,
hvor jeg havde truffet de to grønlændere, og kort efter
kom to mænd tilsyne oppe paa høiden mellem næsset og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
