- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
611

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Første øvelser i kajakroning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hofterne ned gjennem kajakhullet og kom til sæde,
hvilket for den uøvede ikke er nogen let sag, hvis kajaken er
saa liden, som den skal være. Saa blev jeg forsigtig
skjøvet ud i vandet; men den følelse, som betog mig i det
øieblik, var ubeskrivelig ustø. Det vippede, som om jeg
sad paa en knivseg, jeg syntes, at det ubønhørlig maatte
bære rundt, og jeg saa med haabløs længsel og misundelse
paa eskimoerne, som naturligvis var ude for at nyde
synet af «nalagak»[1] i kajak, og som gratiøst fór over
vandspeilet og kastede sine fuglepile med den mest irriterende
ligegyldighed, ligesom de sad paa sit stuegulv. Men
øvelse har en merkelig indflydelse, og allerede efter et par
gange følte jeg mig nogenlunde tilrette i den. Endnu
bedre blev det imidlertid, da jeg fik laget to «kajakunger».
Dette er smaa støttebaade, omtr. 2 fod lange, lagede af
pindeverk, udvendig betrukket med skind paa lignende vis
som en kajak og givet dennes form. De fæstes en paa
hver side af kajaken lige bag manden og tjener til at
gjøre den stivere for dem, som ikke føler sig sikre. De
bruges dog yderst sjelden af eskimoerne selv, og det
ansees ikke rigtig «comme il faut» at trænge dem; jeg
kastede dem derfor naturligvis ogsaa efter en maaned eller
to — saasnart jeg bare var saa pas, at jeg saavidt kunde
klare mig foruden.

En dag, jeg var ude, kom jeg op i en flok med hvidfiske,
som jeg forfulgte. Det bar langt tilhavs med os,
i jagtiveren lagde jeg ikke merke til, at det led paa
dagen, og da jeg omsider vendte, var det allerede begyndt


[1] Grønlænderne kaldte mig som oftest bare nalagak (herre, høvding)
eller ogsaa umitormiut nalagak (nordmændenes høvding). De havde
straks givet os alle navne, hvormed vi altid benævntes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free