Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - I. Grønlands geologiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med 14, cycadeerne med 4 arter. Endnu lader sig ingen merkbar aftagen
i temperaturen med sikkerhed paavises.
Kommer vi op til patootlagene, er cycadeerne forsvundne,
naaletræerne optræder med 18 arter, og dicotyledonerne med 69 arter, saa
at disse udgjør mere end halvparten af planterne. Det er nu egetræerne
med 7 arter og platanerne, som hyppigst forekommer, dernæst
birketrær, or, løn, ngen, valnøddetræ, laurbærtræ. Her findes arter, som
navnlig tilhører den tempererede zone, men ved siden deraf ogsaa tropiske
og subtropiske former, saa at floraen i disse lag tyder paa en temperatur,
som nærmer sig den, der herskede under dannelsen af kome- og
atanelagenes, om den end er aftaget noget.
For tertiære planter kjendes i Nordgrønland 20 findesteder, og fra
disse er der kommet 282 arter, hvoraf 31 tilhører kryptogamerne og
251 blomsterplanterne. Blandt de sidste er der, efter hvad Heer oplyser,
af naaletrær sumpcypresser, mammuthtrær, bredbladede ginkgo, furu- og
granarter. Og endnu talrigere er løvtræerne, der var dengang ikke
alene popler, birk, or, alm, platan, aske, løn, bøge og kastanjer, men
ogsaa en vidunderlig rigdom paa ege- og valnødtrær. Dertil kom fire
laurbærarter, tre ibentrær, seks magnolier, et sæbetræ og to viftepalmer(?).
At det i hine tiders urskoge heller ikke har manglet paa opadstræbende
slyngplanter, viser to vinrankearter og en smilax.
Sammenlignes denne frodige rigdom med det nuværende Grønlands
kummerlige flora, som ikke har et eneste træ, da blir i sandhed
forskjellen slaaende. Det er en flora, som aldeles afviger fra hele den
nulevende arktiske, og vi maa gaa 20 til 25 breddegrader længere syd
for i Europa, Nordamerika og Asien at træffe en lignende planteverden.
Heer har efter dette sluttet, at aarstemperaturen i tertiærtiden kan
ikke have været lavere end + 12° C. paa omkring 70° i Nordgrønland.
Prof. Nathorst, den største nulevende autoritet for tertiære planter, mener
imidlertid, at denne temperatur maaske er noget for høi; thi de blade,
som Heer antog for at være palmeblade, er ganske sikkert ikke dette.
Hertil kommer desuden, siger han, at Grønlands tertiære flora ikke, som
Heer mener, tilhører en eneste horisont, men flere, og man gjør bedst
i at skille den grønlandske tertiærflora, som fandtes før basaltlagenes
dannelse, fra den, der fandtes under denne. Begge tider har vistnok
flere arter tilfælles, men den basaltiske flora mangler allerede alle de
arter, som Heer anfører som særlig talende for et varmere klima. Men
om end den basaltiske flora paa Grønland tyder paa en noget lavere
temperatur, end den førbasaltiske gjør, saa har dog klimatet ogsaa paa den
tid været temmelig varmt, saaledes modnedes endnu valnødder paa 70°
25’ n. br.
Tertiære planter lig de her omtalte er fundne saa langt nord som
paa Grinnells Land under 82° n. b., og er ligeledes paaviste paa den
grønlandske østkyst paa 70° n. b. og paa Sabine-øen paa 73 1/3° n. b. At
slutte efter denne udbredelse, er det vel temmelig sikkert, at store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
