Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - I. Grønlands geologiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strækninger af det nu i isen begravede land har saa sent som i den ter
tiære tid, hvilket altsaa er den sidste geologiske periode før den
nuværende, været bevokset med en rig flora, der forlanger et klima med
en temperatur, som netop nævnt, af 12° C.
Den aarlige middeltemperatui paa den del af den nordgrønlandske
vestkyst, hvor de fossile planter findes, maa nu anslaaes til omkr. ÷9° C.,
og efter dette skulde Nordgrønlands temperatur siden den tertiære tid
have aftaget med 21 °. Landet har i hin tid kunnet glæde sig ved et
klima som det nuværende i Neapel, og endnu tidligere, i kridttiden, var
temperaturen subtropisk som den nuværende i Ægypten.
Det er forøvrigt en bekjendt sag, at ikke alene Grønland var i
tertiærtiden saa begunstiget i klimatisk henseende. Saavel Spitsbergen som
Island har lignende findesteder for tertiære planter, og disse er for en
del fuldkommen analoge med Grønlands.
Interessant er det dog, at den tertiære flora paa de forskjellige steder
ikke tyder paa aldeles samme klimat. Anføres kan saaledes, at Heer er
kommet til det resultat, at Spitsbergen havde paa 78° n. b. en temperatur
af + 9° C paa samme tid, som der var + 12° C. paa Nordgrønlands
vestkyst (ved omkr. 70° n. b.), og endvidere skulde Grinnells Land paa
81° 44’, hvor sumpcypressen endnu voksede, dengang have havt en
temperatur af + 8° C.
En sterk modsætning til hine tiders frodighed danner Grønlands nutid
med sit mægtige isdække, sit smale land langs kysterne og sin tarvelige
flora. Der kjendes fra Nordgrønland 260 nulevende karplanter, men 600
fossile, og de opbevarede er vel desuden kun en brøkdel af de, som
dengang voksede der. Ikke en eneste art har efter Heer levet fra den
tertiære tid og til nu, de fleste slegter er ogsaa forskjellige. Det synes
saaledes, som der ikke kan være nogen direkte sammenhæng mellem hin
tids grønlandske flora og den nuværende, men at der maa være et
sprang, hvorunder den forrige er bleven udryddet, og hvorefter en
hel ny er indvandret. Hvordan dette kan tænkes foraarsaget, skal vi
snart se.
Ligesaa sikkert som vi kan sige, at der engang har været varmere
i Grønland end nu, ligesaa sikkert kan vi ogsaa paastaa, at der siden
dengang har været en tid eller kan hænde flere tider med et klimat, koldere
end det nuværende.
Studerer vi nemlig fjeldenes form, fjordenes sider og de løse jordlags
bygning i det ydre kystland, da vil vi snart forstaa, at ogsaa alt dette
engang har været dækket under is, som bevægede sig udover, afrundede
og skurede merker endog i holmerne yderst ude ved havkanten. I hin
tid stak der paa lange strækninger ikke en sten frem over sne- og isdækket,
og det var sikkert nok kun paa faa steder, at de høieste fjeldtoppe var
synlige.
At hin varme tids frodige flora maatte flygte for den
fremrykkende is og vige pladsen for en arktisk flora, kan neppe synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
