Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Indlandsisens udbredelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det indre, og saalangt undersøgelserne gaar, synes de ogsaa at bekræfte
dette. Vi maa nu saaledes med en høi grad af sikkerhed kunne sige,
at der ikke findes snebare oaser inde i hele denne udstrakte sneflade,
om det end ikke er aldeles umuligt, at der ganske undtagelsesvis kan
findes enkelte fjeldtoppe, som stikker op over snedækket ogsaa i det
indre, skjønt intet er iagttaget paa Grønland, som kan tyde i den retning.
De sidste nunataker, vi fandt nær østkysten, laa ikke mere end 7 mil fra
denne og kunde godt sees fra kystfjeldene.
De ravne, som Nordenskiölds lapper under sin skifærd saa antagelig
omkring 16 mil (120 kilometer) fra kystfjeldene, og som denne anser
som et muligt bevis paa, at der nordenfor har været oaser, hvorfra de
er komne, kan neppe længer have noget værd i saa henseende, naar
det erindres, at vi i omtrent samme afstand fra kystfjeldene traf
snespurve, som vel neppe kan antages at være komne fra oaser, og som
dog er langt mindre omflakkende end ravne.
Hvor langt den grønlandske indlandsis strækker sig som et
sammenhængende dække mod nord, er med vor nuværende kundskab ikke muligt
at afgjøre. Vi kan kun sige saa meget som, at det maa være norden
for den 75de breddegrad; thi langs hele vestkysten nordover did, skyder
der ud i havet mægtige skridjøkler, hvoraf kan nævnes den ved Upernivik
(paa c. 73° n. br.), som bevæger sig med hastigheder af optil 99
fod i døgnet. Saadanne skridjøkler forudsætter et mægtigt sammenhængende
isdække i det indre af landet, hvorfra de store ismasser, den
fører med sig, maa hentes. Det maa jo nemlig nu staa klart for
enhver, der har fulgt med i de nyere undersøgelser over bræer, at det
er mægtigheden af den indre bræmasse eller saa at sige det indre sne
og isreservoir, hvorfra skridjøklen faar sit materiale, som væsentlig
betinger dennes størrelse og hastighed, og ikke underlagets helding, saaledes
som man merkelig nok fremdeles ofte ser paastaaet, især af geologer, som
kun har seet Alpernes smaa bræmasser. Det er gjerne tvertom saa, at
mindre skridjøkler stiger sterkere mod det indre end de større, og naar
man ser, at en skridjøkel har en meget stor heldingsvinkel, kan man
med høi grad af sikkerhed slutte sig til, at den er forholdsvis ubetydelig.
Vi kjender lidet eller intet til indlandsisens rand paa Grønlands østkyst
nordenfor den 66de breddegrad, vi ved kun, at den paa mange steder
maa naa havet, eftersom der dannes isfjelde. Af dette, og særlig
af hvad ovenfor er fremholdt om vestkysten, maa vi kunne antage, at
indlandsisen danner et sammenhængende dække over hele det indre
Grønland søndenfor 75° n. br.
At den ogsaa nordenfor denne bredde dækker landet, kan synes sandsynligt,
naar vi ser, at der f. eks. i Smith-sund gyder sig en saa vældig
skridjøkel, som Humboldt-bræen (mellem 79° og 80° n. br.). Dennes
bevægelse kjender vi imidlertid lidet til, og da den synes at stige
temmelig sterkt mod det indre, kan vi foreløbig neppe gaa ud fra, at den
modtager sit materiale fra en saa stor indre bræmasse, som ved første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
