Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Indlandsisens udbredelse - Isdækkets form og mægtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øiekast kunde synes sandsynligt. Da endvidere Grinnells Land, som
maatte kunne synes for en del at have samme betingelse for en
sammenhængende indlandsis, som den ligeoverfor liggende del af Grønland,
dog ikke er helt dækket af is, saa kan vi ikke nu med sikkerhed paastaa,
at den nordligste del af Grønland er helt dækket af indlandsis, det kan
jo være, at nedbøren er for liden.
Isdækkets form og mægtighed.
Af den regelmæssige maade, hvorpaa indlandsisens overflade hvælver
sig fra den ene kyst til den anden, vil man forhaabentlig let kunne
danne sig et billede ved betragtning af kartet med tversnit af landet.
Dette er tegnet af prof. Mo/m efter de talrige observationer af forskjellig
art, som toges, samt, hvad de mindre variationer angaar, efter mine
dagbogsoptegnelser. Høiden er for anskueligheds skyld paa tversnittet 20
gange forstørret i forhold til længden. Det høieste punkt, vi naaede,
skulde efter vore iagttagelser være omtrent 2718 m. over havet.
Nordenfor vor rute saa imidlertid snefladen ud til at høine sig, saa der vil
antagelig kunne findes endnu større høider.
Som det af tversnitstegningen vil sees, stiger isens overflade
forholdsvis brat op fra havet paa begge sider, særlig paa østkysten, mens
den er temmelig flad i det indre. I det store hele kan stigningen siges
at være jevnt mindre, jo længere man fjerner sig fra kysterne, og isens
overflade har saaledes formen af et skjold, som dog ikke er ganske
regelmæssigt forsaavidt, at overfladen bevæger sig i svage, for øiet næsten
umerkbare bølger — hvis rygge omtrentlig gaar i retning syd nord —
samt at selve høideryggen synes ikke at ligge ganske midt i landet, men
nærmest østkysten.
Vi naaede vort høieste punkt omtrent 180 kilometer fra det sted,
hvor vi forlod kysten, og omtrent 270 kilometer fra Ameralik-fjordens
bund, hvor vi atter naaede havets niveau. Tages hensyn til, at
Ameralik-fjordens bund ligger omtrent 90 kilometer fra den ydre
skjærgaard eller landets ydre kystlinje, mens vort opstigningssted paa
østkysten kun laa omkring 20 kilometer fra denne, saa faar vi altsaa —
i et snit af landet taget i retning af vor rute — følgende forhold mellem
høideryggens afstand fra begge kyster: fra den ydre østkyst ca. 200
kilometer og jra den ydre vestkyst ca. 360 kilometer.
Her maa imidlertid to ting erindres. Det er for det første, at vor
rute ikke gik tvers paa landets længdeakse, naar denne lægges efter
midten af landets bredde, og for det andet, at indlandsisen stiger mod
nord. Da vi i begyndelsen af vor isvandring var længere nord end
senere, samt havde en kurs, der gik mere nordlig og følgelig mere lodret
paa landets længdeakse, saa er det naturligt, at vi da maa have faaet
en stigning, som er forholdsvis større end skraaningen under resten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
