Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Meteorologiske iagttagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varmeudstraalingen fra jordoverfladen de nederste luftlags temperatur bli lavest
over jordbund bestaaende af slet varmeledende lag, omend selve
udstraalingen herfra muligens maatte være noget mindre. Vi maa saaledes vente
at finde et sterkere fald i temperaturen om natten over sneflader, især
med tykke lag af løs sne, end over isflader, og endvidere sterkere over
løse jord- og sandlag — som er slette varmeledere — end over fast
jordbund af fjeld eller fugtig jord.
I sammenhæng med den slette varmeledning staar naturligvis det, at
disse løse sne- og og sandlag representerer en langt mindre masse end
et tilsvarende kubikindhold is, sten eller fugtig jord — følgelig har de
ogsaa et tilsvarende mindre absolut varmeindhold. Tab af en bestemt
mængde varme vil følgelig foraarsage et langt større temperaturfald hos
f. eks. en kubikfod løs sne eller sand end hos en kubikfod is eller fast
fjeldmasse.
Paa saadanne steder med løse lag maa følgelig temperaturforskjellen
mellem dag og nat ventes at være paafaldende stor, idet ogsaa solen der
har lettere for at opvarme de allerøverste lag om dagen, uden at de
meddeler for meget deraf til de underliggende lag. Dette stemmer
overraskende godt med de iagttagelser i den retning, som kjendes.
Temperaturforskjellen mellem dag og nat var, som vi har seet, 20 til 25° i
Grønlands indre; et lignende forhold, om end langtfra i saa paafaldende
grad, fandt den britiske polarstation over snefladerne ved Fort Rae (store
Slave-sø) i mars 1883. Endvidere er Sahara og de asiatiske ørkenstrøg
bekjendte for sin store forskjel mellem dag- og nat-temperatur, og den synes
der at kunne være lige stor, om ikke større end i den grønlanske
sneørken.
I dennes indre del maa der være alle betingelser for en sterk
afkjøling ved udstraaling. Det er kun midtsommers, at solen og frosten
formaar at frembringe en tynd isskorpe over sneen, som altsaa er en
tættere masse, en bedre varmeleder og en lidt mindre god varmeudstraaler.
Størstedelen af aaret er den imidlertid dækket af fuldkommen tør sne,
som vistnok er sammenpakket af vind, men som er falden under lav
temperatur og er yderst fin og følgelig en yderst slet varmeleder.
Men kan nu denne udstraaling til det kolde verdensrum fra
sneoverfladen fremkalde et saa stort fald af de laveste luftlags temperatur en
sommernat, hvilke lave temperaturer maa den da ikke kunne fremkalde
over denne sneørken om vinteren, da solen staar lavt eller — længere
nord — er ganske borte. Vi har neppe endnu noget maal, der sætter os
istand til endog tilnærmelsesvis at beregne, hvor dybt temperaturen da
kan synke. Det maa følgelig antages, at der er en stor forskjel mellem
temperatur vinter og sommer[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
