Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Meteorologiske iagttagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den sterke afkjøling ved udstraaling af de allerøverste snelag tror
jeg saaledes for .en væsentlig del er aarsagen til de gjennemgaaende lave
temperaturer, vi iagttog under hele færden gjennem det indre. Vistnok
har solen tilsvarende let for at opvarme de øverste, slet varmeledende
snelag om dagen, men det maa erindres, at længere end til 0° kommer
den i ethvert fald ikke, og dernæst reflekterer den hvide sneflade ikke
lidet af de varmebringende solstraaler.
En anden faktor, som i høi grad maa bidrage til at forøge udstraaling
og skaffe lav temperatur, er den tynde luft i denne høide over
havet. Det maa endvidere erindres, at en lignende jevn slette i en saadan
høide af op til 2700 m. over havet kjendes endnu ikke. Den er ikke
gjennemskaaret af dalsænkninger, hvori den ved udstraalingen afkjølede
luft kan synke ned, eller hvorfra varm luft kan stige op. Lufttrykket er
desuden slig, at kun lidet luft tilføres fra kysterne, idet vindene mest gaar
fra det indre mod disse. Udstraalingen maa med høi grad af lethed
kunne gaa for sig gjennem denne tynde kokle luft, hvis relative
fugtighedsgrad vistnok er stor, men hvis absolute fugtighed dog er yderst
ringe. Desuden maa det erindres, at vi kun kunde undersøge luften
indtil mands høide fra snefladen. Urimeligt er det vel ikke, at man
høiere tilveirs vilde finde varmere og forholdsvis tør luft, som i end
høiere grad begunstiger udstraalingen; det maa nemlig erindres, at da der
er forholdsvis smaa forandringer i luftlagene derinde, og da der neppe
uden om sommeren kan være nogen sterk opadgaaende luftstrøm, som
kan tilføre de høiere luftlag fugtighed, idet de af snefladen afkjølede lag
som de tungeste synker ned. saa maa man nødvendigvis vente at finde
tørrere og til en vis grad varmere luft i de høiere luftlag, saasnart
varmeudstraalingen er større end varmetilstraalingen, og det er den, som
det vil forstaaes, en stor del af aaret.
Endnu en tredje faktor, som ogsaa, skjønt i mindre grad, kan bidrage
til temperaturens synken i den indre sneørkens overflade, kan det
muligens være af interesse at antyde. Som jeg senere vil udvikle, maa der
efter min opfatning foregaa en stadig smeltning[1] paa sne- og ismassens
underside der, hvor den berører det underliggende land. En saadan
smeltning binder imidlertid en masse varme, som føres med smeltevandet,
der under ismassen render ud til kysterne. At en saadan stadig
bortførelse af varme fra indlandsisens undre lag heller ikke kan være ganske
uden indflydelse paa dens overfladetemperatur, er saa indlysende, at det
neppe trænger nærmere forklaring. Paa den ene side tages jo denne
varme fra indlandsisen selv, og dette maa meddele sig til overfladen i
mer eller mindre grad alt efter is- og snelagets tykkelse, paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
