Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9-10 - Sven Clausen: Retstavningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETSTAVNINGEN
b.
Hvad med latinen som videnskabeligt sprog i Europa i de
århundreder, da det var et dødt sprog? Hvorledes kan det have
den udelukkende opgave at erstatte det talte sprog, når dette ikke
taltesf
c.
Skriftsprogets selvstændighed som fænomen viser sig deri, at
man kan sige ting, som ikke lader sig trykke eller skrive.
d.
— og omvendt deri, at man lyver bedre skriftligt (»papiret
rødmer ikke»).
e.
Ord lever i skriftsproget som er døde i talemålet. Hvorledes
kan jÆn//sproget henvises til den opgave at erstatte talesproget,
når det anvender gloser, som forbilledet ikke har. Kan et Intet
kaste skygge?
f.
Juraen har fornuftigvis altid forstået, at tale og skrift ikke var
to sider av samme sag. Selv avset fra beviset tør man gå ud
fra, at der kræves et fastere forsæt til at skrive end til at tale.
(Skriftlige injurier taxeres højere, skriftlig opsigelse kræves
iblandt.)
Av den sats:
I) Skriften skal erstatte talen
drager Hazelius den konsekvens:
II) Skriftens högsta uppgift måste därföre alltid vara att
åter-gifva det talade språket eller uttalet. —
Vi har allerede bemærket, at vi finder hele ræsonnementsviset
vrangt, og at vi desuden ikke finder præmisserne (sats I)
overensstemmende med de faktiske fysiske forhold.
Vender vi os nu til konklusionen (sats II), så står den altså
i vore øjne som et postulat, og som sådan kan den jo godt være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
