Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9-10 - Sven Clausen: Retstavningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 io
SVEN CLAUSEN
Akkurat på samme vis som kontakten på hotel Stockholm
skal overvinde udtaleforskellen hos 1,000 ulige sprog, skal
skriftsproget overvinde udtaleforskellen i 50 dialekter inden for
skriftsprogets område. Her er vi nået ind til skriftsprogets
selvstændige av talemålet uavhængige opgift. Skriftsproget skal
fremkalde forestillingen om et begrep uavhængigt av udtalen. Dette
følger allerede derav, at man kan låse uden at læse højt. Man
har forbiset, at de oprindelige »skrift sy stemer er en blanding av
ordtegn (fra først av begrebstegn) og stavelsestegn»
(Salmon-sen XXI—650), og man overser, at skriftsystemet fortværende
er og skal være en blanding, dersom skriftsproget skal gjøre sin
fulde gavn og fuldtud udnytte den evne, at det kan fattes uden
hensyn til udtalen.
Man læser jo helt enkelt ikke en trykside fra sit eget sprog
i nogensomhelst forbindelse med, hvad de enkelte bogstaver
lydligt betegner. Forbindelsen mellem bogstav og lyd er noget, der
kun vedrører undervisning en. Når undervisningen er slut, har
det tabt sin interesse, og skriften vender da tilbage til at bli en
billedskrift, et system for øjet, med de dertil knyttede fordele,
at øjet ikke i sig selv sætter sproggrænser. Så snart stave
stadiet er overståetJ er bogstavskriften atter blevet en billedskrift.
Teorien om det lydenlige stavesæt er netop en teori om et
stavesæt, men hvad vi trænger er en teori om et læse-sæt, såsom de
fleste ikke staverJ uden læser. Teorien om det lydenlige
stavesæt forutsætter, at man staver hele livet igjennem — men det
gjør man inte.
Dette forhold frister til 2 bemærkninger:
pro primo er det naturligt, at forholdet i særligt mon
interesserer lærerne, da det er dem, som har møden med fortsat at lære
generationerne en ulogisk stavning. Men lærerne bør ikke
forbise, at det kun er en enkelt side av sagen. De skal jo ikke blot
lære eleverne at stave, de skal lære dem noget mere, nemlig en
en billedskrift. Dette er målet — stavningen er kun midlet. For
at gjøre midlet let og logisk må man ikke gjøre målet værdiløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
