Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 9-10 - Sven Clausen: Retstavningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETSTAVNINGEN
3 Ol
o: kun anvendeligt indenfor det ringe område, hvor man —
jeg-vil ikke sige udtaler ligedan, thi det gjør man ikke — men
hvor man har en aldeles uholdbar, historisk tilfældig konve
n-t i o 11 o m, at udtalen er ligedan. Hovedspørgsmålet er hvad
billedskriften kan bruges til i de 60 år, eleven lever, efter at han
har lært den. Pædagogen vil lægge hovedvægten på de 2 år,
stavningen foregår. Juristen vil avgjort lægge vægten på de 60 år.
Her falder et nyt lys over den gamle sats: non scholæ sed vitæ.
pro secundo. At læsning i virkeligheden ikke er stavning men
tilegnelse av en billedskrift — det viser sig deri, at den ulogiske
stavning ikke interesserer voxne, medmindre de rent
yrkes-mæssigt hver dag får såret revet op. Dersom man virkelig læste
på følgende sæt: h-a siger ha, v-a siger va, h-v-a siger va — så
vilde voxne ikke tolerere dette stavesæt. Nu er der kun tale om
en billeddannelse, og så er de ligeglade. — Ja, så avgjort er der
tale 0111 en billeddannelse, at en lydforbedring i stavesættet
i virkeligheden for den voxne fremtræder kun som en
forstyrrelse i billedskriften og derfor ikke blot t y k k e s ham et
tilbageskridt i henseende til letlæselighed. — Det er et
tilbageskridt for ham. (En anden ting er, at hans åreforkalkning
ikke har krav på at være enerådende. I det hele taget gjør det
mig ondt, at jeg deler konklusion med mange æsler, hvis
præmisser jeg finder forkastelige.)
Det lydtillæmpede stavesæt har vist i alt for høj grad
opmærksomheden rettet på en bestemt situation, nemlig den at en voxen
logisk udlænding skal lære et skriftsprog. Hermed vil vi ikke
nægte, at det også for undervisningen av landets egne børn var
lettest, om stavningen var konsekvent — men vanskelighederne
er dog ikke ganske de samme som i det tænkte fald: en voxen
ræsonnerende udlænding.
Med alt dette akter vi nu ikke absolut at gå mod det
lydtillæmpede stavesæt. Det er og blir en sanning, at eet bokstav
for een lyd vilde være det heldigste i og for sig. Men man må
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
