Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berøve ham Noget der rettelig kunde kaldes hans, hvad enten dette skete
ved at tage eller ved at give. Man kunde, med andre Maal for Øie,
rette hans Skrivebrug efter vor, og f. Ex. udgive hans Ny Testamente
til almindelig Læsning; det kunde fortjene det, og vilde sikkerlig finde
Læsere. Men et saadant Foretagende laa udenfor det Formaal vi
havde sat os. Man kunde endvidere lade ham gjennemgaa en mere
kritisk Skole, bringe ham i mere Overensstemmelse med sig selv, saa
Øjet ikke paa hver Side stødtes af de forskjellige og som det tidt synes
uhensigtsmæssige Maader at udtrykke samme Lyd paa; man kunde ligesom
gjøre den gamle Forfatter opmærksom paa, at han nogle Steder havde
været heldigere, og stole paa hans Tilladelse til at gjøre ham ligesaa
heldig overalt. Vi negte ikke et saadant Forsøg dets videnskabelige
Berettigelse, det kunde være et lærerigt sproghistorisk Paradigma, der
udentvivl kunde lykkes saa godt, at Chr. Pedersen selv maatte bifalde det,
som han havde levet nu; men eftersom han levede for tre Aarhundreder
siden og ikke var i Besiddelse af denne Overensstemmelse med sig selv,
maatte man i saa Fald lade ham nyde godt af en senere Grandsknings
Udbytte. Altsaa det kunde maaske blive et smukt, men blev derhos dog et
fremmed Klædebond man maatte laane ham. Men et saadant Foretagende
laa udenfor det Formaal vi havde sat os. Dette var nemlig at gjengive
hans Skrifter med de Dyder han formaaede at meddele dem, med de
Lyder, han ikke formaaede at fri dem fra, et Maal vi ikke have søgt at
naa ved at give et dødt Aftryk af Udgaverne, thi det var Forfatterens
eget Værk vi ønskede at lade komme tilsyne, og ikke de mange Trykfejl,
hvori han idetmindste som Forfatter er uskyldig. Man kan jo vel lade
os høre, at vi altsaa her have ladet en Dør staa aaben for den Vilkaarlighed
vi saa gjerne vilde have lukt ude; og det er ganske sandt, Noget bliver
der altid tilbage hvori man maa stole paa Udgiverne, men vi have
stadig, uden at fordybe os i det Smaalige, beflittet os paa at dette Noget
skulde blive saa lidet som mulig.
Af de to Udgaver af Postillen, er det ikke bevist, at Forfatteren
selv har haft umiddelbar Del i Leipziger-Udgaven fra 1518, og indre
Grunde tale imod at han har haft det. Som Følge deraf have vi lagt
Pariser-Udgaven (1515) til Grund for vor, men heltigjennem sammenlignet
den med den anden, og optegnet alle væsenlige Uligheder i de saakaldte
„Ændringer“, hvor første Udgave er betegnet med A, anden med B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
