- Project Runeberg -  Christiern Pedersens danske skrifter / Andet Bind. Jærtegn-Postil II. Sommerparten /
485

(1850-1856) [MARC] Author: Christiern Pedersen With: Carl Joakim Brandt, Rasmus Theodor Fenger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

180lz

1819

Amnoerkmnger 485

Af de her nævnte Helgene ere« St. Laurentz, St. Morthen
(Biskop Martinus af Tours) og St. Nikolatts omtalte i
første Bind (se Side 384 og 388). Den hellige Jomfrues
Forældre, Ioakien og Afma, ere noksom bekjendte. Af Navnet
St. Katharina forekomme to Helgeninde1·; den æld1-e var de11 lærde
Jomfru i Alerandrien, der i Foengslet blandt-andre omvendte
de 50 Filosofer· Httn led Martyrdoden i Aaret 307 (se videre
Side 507) — Den anden Helgeninde af dette Navn er
Kathariim af Siena f. 1347, der fra sin Barndom af til
sm Død (1378) førte et strengt ajketisk Liv; 20 Aar gammel
indtraadte hun som Nonne af Dominieus’ Orden, og da hun
blev erklæret for Helgeninde, var det især Dominikanerne som
anbefalede hendes Dyrkelse. Da Herolt, efter hvent denne
Homili er tagen, selv hørte til denne Orden, er det muligvis hende
som her nævnes »med alle Jomfruer«.

Overlandene, Originalen har Thyringen (Tburingia).
Aske-Onsdag er som bekjendt Onsdageit efter Fastelavns-
Søndag. Paa den Dag endes Karnevalets Glæder««og Folk
møde alvorsfulde i Kirken, hvor de knce1e foran Alteret, medens
Præste11 dypper sin Finger i deri hellige Aske, brændt af de
forrige Aar paa Palme-Søndag indviede Palmegrene, og siger
de Ord: memcnto borno quod puivis eS et in puivekem
reves»teisis. Denne Skik er bleven almindelig indført i den
romerske Kirke siden Aar 1091.

i huert pund (huede) vor xxx skeppetU Vi har forgæves
søgt Oplysni11g, om denne Angivelse skulde svare til Datidens
Maal; men da et Pund Rug efter gammel RegnisIg indeholdt
20 Skæpper, et P. Vyg 24 og et P. Havr·e 40; og da frem-
deles et P. Hvede som den dyrere, her næsten ikke dyrkede Kornsort
gjaldt lige med 13 Pund R11g, faa er det ikke rimeligt, at et
Pund Hvede skulde væ1(e= 30 Skoepper Hvede, men snarere, at der
med disse 30 Skaepper her er ment Rug, der som »hart Korn«
blev lagt til Grund for at angive Værdien« Iøvrigt er Stedet
taget af Lyra’s Giosa til Lut. 16, hvor det hedder-: cborus xxx
modiis implgtur. Muligvis har Chr. Ped. nu oversat cborus
ved Pund og, da det dog paa en Maade slog til, beholdt
sTallet paa Skoevperne som det fandtes-

de nødiss till at støde der staffre met maa vel, hvis
Stedet ikke er forvanfket, forstaas saaledes, at de der gik« ved
Stav til Gildet« og altsaa var selv daarlig tilfodse var tidt nød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:57:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pedersen/2/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free