Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Anmoerkninger
til at støtte (stydde) de Andre, der var· blevne endnu ringere
tilsods, da de rejste sig fra Gildesbordet.
1878 scolnstica bistoria af Pet. Comestor er den samme Bog som i
første Vind (se Side 381) kaldtes bistoria eeclesiastica·
20731 J Som og Esrum var Munke as Cistereienser-Ordenen
(js. 1. V. S. 384).
23017 Baldack var- Middelalderens Navti paa Babylon.
2365 Hemmenrod var et tysk Benedictiner-Kloster.
27014 Valentini Dag er den 14de Februar.
Chrisiietsn Pedersens Samling afHonrilie1· til Kirkeaarets Sun- og
Festdage, der i Folkemunde har faaet Navn-af hans »Jærtegns-
posiil", er den eneste af sit Slags i vort Fædrelands Literatur, en fuld-
stændig Vostil paa Dansk ældre end Reformationeti, og ialfald den eneste
der gjennetn Presfen blev udbredt blandt Folket. Da den nu ndkom
umiddelbart før Luther traadte frem og kort Tid førend det nyvakte Liv
fandt Indgang i Danmark, vil man neppe kunne faa bedre Kilde til
Kundskab om hvad Lærdom der hørtes her i Landet under Pavedommets
sidste Tider, thi det kan man udentvivl med Sikkerhed antage, at blev
der ført Lærdom faa god som Chr. Peder«fen beskriver den, bedre blev
der neppe ført, hverken as e·t oprigtigere Hjerte eller med en livligrre
Tunge. Vi skulle dog ingenlunde indlade os paa nærmere at under-
søge denne Lærdom, vi lade den indtil videre helst staa ved sit Værd
og gjøre kun her opmærksom paa en Ejendominelighed den fra
Formens Side har og som af sig selv falder Enhver i Øinene, naar
man seer den fø1·t til Bogs. Lader tnan nemlig Ojet glide ned langs
med en Side i denne Postil, møder det, næst talrige Henvisninger til
den hellige Skrift, en Mængde Navne paa Lærere og Skriftkloge fra
Kirkens forskjellige Tider. Saadan en Masse lærde Citater kunde maaske
vidne om en Forfatters store Belæfthed, men naar man seer, at de, som
i Slutningen af Middelalderen, stereotvpmæssigt gjentages af en hel
Tidsalder, og veed at den havde meget nennne Midler til paa denne
Maade at udstyt-e sine Skrifter, da vidner det dog snarere om noget
ganske andet, nemlig om at hele Tiden skrev — paa anden Haand.
Mati syslede mere med at finde hvad den Kirkefader eller den Skolastiker
havde tænkt og sagt otn et Bibelsted, end stræbte selv levende at trænge
ind i og forstaaqden hellige Skrift, og derfor maatte Udlceggelsen af et
Søndags-Evangelium let blive en Kjede af Forskjelliges Meninger om
de forskjellige Vers i Texten, der imidlertid mere lignede en Kjede deri,
at den bestodA af mange enkelte Led end i at disse indbyrdes hængte
,. —– —c-c–-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
