Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Itkrnroerenrngjr 48Y
sammen. Og gaa vi udenfor den exegetiske Del af Hotnilierne, møder
os det samme Mærke paa Tidens Art og Vidnesbyrd nok om at Livet
var kun tilstede i- svage Spot«, at Alt er blevet saa udvortes, saa
haandgribeligt. Betragtninger over og Iagttagelser’ af det christelige
Liv, der oprindelig maaske havde deres Udspring af en levende Erfaring,
treeffe vi i storknet Form forvandlede til Lærefætninger, der som Facit
af et Regnestykke overleveres Hukommelsen i Gjemme; derfor vandre da
saadanne Betragtninger som blodlofe Spøgelser fra den ene Prædikebog
til den anden, med den samme Talangivelse paa Syndens Baand, paa
den Helligaands Virketnaader, paa hvormange Grunde vi hats til at elske
Vor Herre osv. i det Uendelige, kort sagt med Talangivelse paa hvert
Velgeflag i Aandens Verden, hvad der jo kun kan ske, naar de ere frosne.
Alt hvad der saaledes, ikke tilLov, kan siges om Hontili-Santli11get·ne
fra Middelalderens Slutning rammer nu i det hele ogsaa deit eneste
Samling vi har paa vort Modersmaal fra den Tid; ja man kunde, om
man vilde gaa Chr. Vederer nær, tilføje at der var een Skal til,
fem skilte ham endnu længere fra Kjernen end de nys omtalte Forfattete
okx denne Skal, dette Mellemled er disse Forfattere selv, hvis Skrifter
hati vakfertlig benyttedc. Hati har nemlig ikke givet nogen selvstændig Ud-
lceggelse af Søndags-Armene ellet« Betragtninger knyttede til dem, han
har maaske ikke umiddelbart benyttetKirkefædrene, ellet- engang Skolastikerne,
men nærmest de yngre Forfatter-e, som laante hos hine. Disse ere hans
Kilder og af dem har han da paa sin frie Maade overført paa sit
Modersmaal hvad han fandt tjenligt til sit Øjctned. Men dette sætter«
ham ikke lavere, megetmere kan han siges derved netop at have vundet
siti Ros. Læted Theolog, efter Tidens Maalestok, kan Chr." Pedet·sen
overhovedet ikke med Rette kaldes. Havde hatr eller i det hele nogen
af ha1is jævnaldrettde Landsmænd været det, vilde Præsteskabet velneppe ved
Reformationens Frembrnd haft behov at forskrive Tyfker«e herind for at
maale sig med de nye Prædikantere, hvis Lærdom dog ikke var saa
overvættes. Tilmed laa der som en aandelig Døs over Kirken og i dens
Trolddomsring var Jærtegnspostillens Forfatter ogsaa hildet, men desto ·
vidunderligerse bliver det, at der ikke desmindre hos hatn kunde findes
saameget hierteligt Liv, at han til Menigmands Tarv vilde paatage
sig og havde Magt til at udføre et saa besværligt Arbejde, for at byde
sitte Landsmænd det bedste hatt selv vidste og havde tilegnet sig .om den
Tro til Salighed, det er tydeligt nok han gjemte med Kærlighed. Og
derved fik hans Arbejde et forskjelligt Præg fra hans nærmeste Kilder;
thi stont han ikke. formaaede at give noget eiendommeligt og nyt, forstod
han dog til en vis Grad at gjøre det laante levende; og medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
