Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Anmoerkninger
Originalerne i det dode Sprog træde os saa koldt imøde og i mange
Tilfælde bære ikkun altfor kjendelige Spor af Lyst til at prunke med en
ufrugtbar Lærdom, og as at ville lære Prædikanterne hvorledes de kunde
tale lærdt om Sagen — gjør Chr. Pederscrt sig en Glæde af at bort-
skcere deslige for Folket uforstaaelige Bemærkninger, og holder sig til hvad
han kunde gjengive paa sit simple, jævne Sprog, saa det kunde forstaas
af danske Mænd og Kvinder og i al sin Troskyldigl)ed tiltale det oprigtige
om end uoplhste Hjerte. Har han altsaa foretrukket at tage af hvad der
laa ham næst for Haanden, fremfor at forsøge sig som original Forfatter,
faa bliver det hans uforgængelige Ros og Ære, at han lod det være
sig magtpaaliggende, at oplive detVidneslMd om Evangeliet, som engang
havde lydt andensteds og paa fremmed Tungemaal- saa det nu kunde
komme til at lode paa ret Dansk; og at han anvendte Tid og Flid paa
at lette sine Landsmænd Adgang til en Forstand paa Guds Ord, som
i de Tider ikke lettelig paa anden Vis kunde erhverves.
Selv nævner Chr. Pedersen ikke sine nærmeste Kilde1», og det er
ikke lykkets os at sinde dem alle, thi han har benyttet flere. Men af
dem vi har hast Leilighed til at undersøge kan man ret godt danne sig
et Begreb om hans Fremgangsmaade og derhos den temmelig sikke
Formodning, at han til den allerstørste Del af Posiillen har hast latinske
’Originaler fra de nærmest liggende Aarhundreder, som han har
gjort Uddrag af og oversat. Hver Søndags Læsning er i Regelen
sammensat af si1·e forskjellige Bestanddele, nemlig en Oversættelse af Epistels
og Evangelie-Texterne, eregetifk Udlæggelse af Evangeliet, en eller
flere Betragtninger som paa en Maade knytte sig dertil, og endelig
et lignelsesvis oplysende Exempel, det saakaldte Iærtegn1). Af disse
sire Dele, har han gjengivet den forste, Terterne, frit efter Vulgata,
og ost deri sidste, Jærtegnene, af Discipuli Sermones de tempore et
sanctis cum kramptnmsio exemplorum, dels af dette vedsejcde rige
1) Det er iøvrigt kjendeligt, at han fra foisst af har lagt Planen noget større
end han siden har funden Tid eller Lyst til at udføre; thi de første Søn-
dage i Kirkeaaret have foruden de nævnte Bestanddele faaet en eller flere
- »praedikener« tilsvsedez medeno ikke blot disse snart bortfalde, men ogsaa
Betragtningerne efterhaanden blive kortere, derpaa sjeldnere, og endelig
bortfalde de ogsaa; ja selv de eregetiske Udtydninger blive, alt efter-
socv han strider frem i Sommerparten, kortere. Og endelig kommer
hertil endnti et Mærke. som viser at vistnok Tiden har været taget noget«
knap; thi ligesom -det engang tidligere, ved Femte Søndag efter Jul, er
hændt, at Epistelen er bleven.glemt, saaledes har det været nærved, at
der, maaske dog ved Slutningshastigheden i Trykkeriet, siden var bleven
sprunget en«hel Søndag over (jfr. S. 480 Am. til S. 243).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
