Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
004 Anmoerkninger
Frue Tider gjerne danner den første og vigtigste Del af Tidebøgerne.
De varse bestemte til at synges af Koret, Præsten (0ikicjat01s) deri
indbefattet; men selv naar de til Husandagt overførtes paa Folke-
sprogene, beholdt de denne deres kitkelige Forttt med Psalmus og dertil
hørende Antifon, Hymnus med dens Verst18, Leetie eller Capi-
tulum med dets Responsorium, og Collect. Det samme er nu ogsaa
Tilfældet med Chr. Pederseiis Bearbejdelse, men det er dog maaske en
Følge af at hans Øjeme»d var at give en privat Andagtsbog, at han
kun fremhævet Davids Psalmerne, Hhmnerne, og kort sagt de større og
vigtigere Bestanddele, medens hent derimod lader Antifoner, Versus osv.
løbe med, tidt uden nogetsomhelft Skilleniærke, der kunde udsondre dem
fra det foregaaende. Undertiden, hvor Antifonen eller Verset begynder-,
har han anvendt en k- eller A- foruden et Par andre Tegn, men paa
mange Steder staa disse blot som Pynt, tidt kun for at udfylde en
Linie. Vi have vel ikke strengt gjennemført noget System med disse
Tegn, men dog søgt at bringe lidt mere Orden i deres Brug, og
navnlig borttaget dem, hvor de, især i en Udgave der var af et andet
For-mat, vilde forvirre, istedetfor at lette Forstaaelsen. For nemmere at
give Overblikket, har vi tydeligere sondret de forskjellige Dagstider, og
i det hele søgt at lette Jaevnforelsen med det kirkelige Breviar.
Man vil uden Vanskelighed se hvorledes Davidspsalmerne osv. til
hver Dagstid ere grupperede, og til en Anvisning skulle vi udpege
Omridset af Vor Frue Tider. Det første Afsnit mangler sin Overskrift:
til Ottesang (ad matutiaum), hvoraf ad laudes kun er en Under-
afdeling. Den bestaae for det første af Jndgangsbønnen og Jndgangspsalnien
(lnvitat01·ium Ps. 94) med dens Antifon »Vi ville synge gladelig« osv.
som gjentages ved de forskjellige Afsnit af Psalmen, alt eftersom Korets
Dele vexle. Efter Hymnen Quens tekka følge tre Psalmer, der hver
hai« sin Antifon, som bestandig begynder og slutter Psalmen, den første:
»Velsignet est du«, deu anden: »O hellige Guds Moder««, den tredie:
»O J alle Himmeriges Helgen", til hvilken sidste knyttes Versus.
Efter et Kyrieleyson og et Fader vor, kommer først Vonnen om Aflad
og om Velsignelse (Ahsolutio og Beaedicti0), og dernæst tre Lectiones,
som i Regelen ellers vælges as den hellige Skrift eller af Kirkefædrene,
. hver med sit Responsokiun1z og endelig den Ambrosianske Lovsang.
Ad Laudes dannes af en Gruppe af ser Psalmer, der kun have een
fælles Antifon: »Jomfru Maria er optagen« osv. (S. 288 og S. 294).
Dernaest følger Oapitulum eller den kortere Leetie, Hynmus og Gaa-iti-
cum, d. e. en Sang af den hellige-Skrift, som ikke er Davids-Pfalme,
(saaledes som her Es. 38, S. 313 Jomfru Marias Lovsang, S. 317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
