Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmoerkninger 5i7
de fra det 6te, 7de Aarhundrede og til Reformationen alene danne en
hel lille Literatur for sig. Den første der gav en ordnet Bestridelse as
den kirkelige Kultus var Jsidor af Sevilla, men navnlig efter Carl
den Store, der giorde alt sit for at Gudstjenesten maatte blive vækkende
og tiltalende, og særlig opmuntrede liturgiske Undersøgelser, møde vi en
lang Række af Forfattere, hvoriblandt en Mængde af Kirkens og
Theologiens beromte Navne, som have befkrevet, forklaret og fortolket
den kirkelige Gudstjeneste, eller enkelte Dele af den, og da tiest Messen.
Her«til maa endda mærkes· at hvad der kjendes af den Art, er det som
senere blev trykt, men hvormangen en Udlæggelse forsvandt ikke i den
Dunkelhed hvori den fødtes, og kom aldrig gjennem Pressen for Dagens
Lys. Alle disse Forklaringer have som Børn af den ukritiske Middelalder
det Familiemærke, at de ikke som nyere Skrifter om samme Gjenstand
søge at drøfte de enkelte Skikkes historiske Oprindelse og deraf maaske
udlede deres Betydning; men Hovedsagen for dem er den mystiske, den
sindbilledlige Betydning af hvert Trin, hver Bevægelse Præsten gjor,
af hvert Stykke han bærer o. dslg. Desuagtet seer man iøvrigt let den
store historiske Betydning, som især de ældre af disse Udlæggelser nu
have for os, som de bedste Kilder til de forskjellige Folkekirkers tidt
afvigende Liturgi, fra den Tid, da den romerske Liturgi endnu ikke havde
gjort sig almindelig gjældende.
Thi det er ogsaa kun den almindelige Retning de have tilfælles;
hvad det enkelte angaar, kan det maaske falde vanskeligt nok at finde to,
der ganske ligne hinanden, da det var en Plads hvorpaa Snillet frit
kunde tumle sig. Hovedformaalet, idetmindste hos de Bedre af disse
Forfattere, var dog det, at de kunde hjælpe til at gjøre Gudstjenesten
saa opbygge·lig som mulig for de Tilstedeværende. Thi selv om deres
latinske Skrifter nærmest vare bestemte og tilgængelige for de Gejstlige,
har Meningen jo naturligvis været, at Forklaringerne gjenneni disse
skulde naa Almuen, saa at, om de endog som stmnme Tilhørere maatte
lytte til de fremmede Ord, de idetmindste sont Øienvidner kunde faa et
Indtryk af den hellige Handlings Betydning. Men hvad der end var
hans lærde Forgjængeres Mening, Chr. Pedersens var det, med dette
Skrift sont med hans andre, at tjene Lægfolket, »at de det sorstonde skulde"
hvad han selv følte sig saa inderlig overbevist om, var baade godt og
gudeligt og af en dyb Meniitg. Derfor tog han sig for at give den
lille Haandbog, hvori han dels forklarer Messens enkelte Dele, og giver
Anvisriing til med Andagt at følge den, dels befvarer adskillige
Spørgsmaal som dermed staa i Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
