Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af saa mange rædde Sind — og følte det som Magt.
Mændene var raske til Drik og Kortspil; men de
drak aldrig mere end at de baade kunde se og sanse,
og spillede de sig en Hest fra først paa Aftenen, saa
vandt de gærne to i Nattens Løb.
Da Lasse og Pelle kom til Stengaarden, mindedes
de gamle Husmænd endnu Bonden fra deres Barn-
dom Janus Køller — ham der mere end nogen
anden satte Fart i Sagerne. I sin Ungdom sloges
han en Nat Kl. 12 med Fanden oppe i Kirketaarnet
og overvandt ham — og siden lykkedes alting for
ham. Hvordan det nu var eller ikke saa røg paa
hans Tid den ene Nabo efter den anden, og Janus
gik rundt og overtog efter dem. Behøvede han en
Hest mere spillede han sig den til i Trekort — og
saadan paa alle Omraader; den Lede selv lagde
alting til Rette for ham. Hans største Fornøjelse var
at køre gale Heste til, og de der traf til at være
født Julenat paa Slaget tolv, kunde tydelig se den
Onde sidde hos ham i Sædet og holde Tømmen.
Han fik en beskidt Død som venteligt var! En tidlig
Morgen kom Hestene løbende hjem til Gaarden, og
ham selv fandt man ved Vejsiden med Hovedet
knust mod et Træ.
Hans Søn igen blev den sidste Stengaardsbonde
af den Slægt. Han var en gal Djævel med meget
godt i; naar nogen havde en anden Mening end
han slog han ham i Jorden; men han hjalp altid
dem det gik galt for. Paa den Maade blev der aldrig
nogen der gik fra Hus og Hjem; og da han havde
det i sig at han skulde gøre Gaarden større han
ogsaa, købte han Land op inde i Lyngen og Klip-
perne. Men han lod det klogelig ligge hen for det
Stads det var. Han bandt mange til Gaarden ved
sine Haandsrækninger, og gjorde dem afhængige saa
de aldrig forvandt det; Husmændene maatte slippe
deres eget naar han sendte Bud, og han var aldrig
i Bekneb for billig Arbejdskraft. Det var knap nok
Folkeføde den Mand bød paa, men han spiste altid
selv af Fad med de andre. Og Præsten var hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
