Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kære Mor, Lasse stod parat med en Spand koldt
Vand og grøn Sæbe paa et Potteskaar, og Drengen
maatte af Tøjet. Som om Skrubningen ikke var til-
strækkelig maatte han bagefter krybe i en ren Skjorte
— heldigvis kun hveranden Søndag. Bagefter var det
hele rart nok at se tilbage paa — som noget der
var overstaaet og ikke kom igen for det første.
Pelle stod i Stalddøren ind til Gaarden og vigtede
sig med strittende Haar og rene Skjorteærmer;
Hænderne havde han begravet i Stiklommerne. Lige
foran i Panden slog Haaret en Hvirvel, det saa-
kaldte „Koslik“ der skal betyde Lykke; og Ansigtet,
der trak sig sammen mod det stærke Lys, dannede
det snurrigste hulter til bulter hvor ikke en eneste
Ting var paa Plads. Pelle svajede Læggene bagud
og stod og vuggede let i Benene, lige som han saa
Gustav gøre det oppe ved Hovedtrappen hvor han
stod og holdt i Tømmen og ventede paa Herskabet
Nu kom Fruen ud og Proprietæren ogsaa; en
Pige løb foran ned til Vognen med en lille Trappe-
stige og hjalp Fruen op, Proprietæren blev staaende
øverst paa Trappen til hun var kommet til Sæde.
Hun var daarlig til Bens. Men sikken et Par Øjne
der sad i Hovedet paa hende i Dag! Pelle skyndte
sig at se til den anden Side da hun vendte Ansigtet
ned mod Gaarden — Folkene hviskede om, at hun
kunde se et Menneske i Ulykke naar hun vilde. —
Nu slap Gustav Hunden løs, den dansede foran
Hestene og glammede idet de kørte ud af Gaarden.
Saadan lyste Solen alligevel ikke paa en Hverdag.
Det skar i Øjnene, naar de hvide Duer fløj hen over
Gaarden i samlet Flok og slog Sideslag saa regel-
mæssige som om et stort hvidt Lagen drejede sig i
Sollyset; Skæret fra deres Vinger jog i Blink over
Møddingen og fik Svinene til at lette Hovedet med
et spørgende Grynt. Ovre paa Kamrene sad Karlene
og spillede „Sekstiseks“ eller beslog Træsko, Gustav
gav sig til at spille paa sin Harmonika: Gubben
Noah, Gubben Noah!
Pelle drev forsigtigt op i den øvre Gaarddel til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
