Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det store Hundehus der var til at dreje for Vinden;
han satte sig paa Kanten af Taget og kørte Karussel,
ved at støde fra med Foden hvergang han passerede
Stakittet. Med ét kom han i Tanker om, at han selv
var alles Hund og helst maatte gemme sig. Han
lod sig dumpe lige ned, krøb ind i Hundehuset og
lagde sig rund paa Halmen med Hovedet mellem
Forpoterne. Der laa han en Stund og stirrede ud
paa Stakittet og lod Tungen hænge gispende ud af
Munden. Saa fik han pludselig en Idé, den kom
over ham som en Nysen og fik ham til at glemme
al Forsigtighed. I næste Øjeblik var han i fuld Gang
med at rutsje ned ad Hovedbygningens Trappelæn.
. Han havde rutsjet sytten Gange og var stærkt
optaget af at naa de halvtreds, da han hørte en
skarp Fløjten ovre fra den store Vognport. Derovre
stod Landvæsenseleven og vinkede ad ham. Pelle
drev slukøret derhen, han fortrød bitterlig sin Tanke-
løshed. Nu skulde han vel igen smøre Transtøvler,
maaske for dem alle sammen.
Eleven trak ham inden for Porten og skød den i.
Der blev mørkt, Drengen som kom fra det stærke
Dagslys kunde lige straks intet skelne, og det han
efterhaanden skimtede tog uformelige Omrids i hans
rædde Fantasi. Stemmer lo og brummede plumret
for hans Øren, og nogle Hænder der forekom ham
forfærdelig store tumlede ham imellem sig. En uhyg-
gelig Rædsel krøb over ham ledsaget af forrykte
springende Forestillinger om Røvere og Mord, og
han gav sig til at skrige højt af Angst. En mægtig
grov Haand lagde sig over hele hans Ansigt, og i
Stilheden som fulgte paa hans kvalte Skrig hørte
han en Stemme ude i Gaarden kalde paa Pigerne,
de skulde komme og se noget morsomt.
Han var for lammet af Skræk til at fatte hvad
der blev gjort ved ham, og undrede sig blot svagt
over hvad der kunde være af morsomt derude i
Sollyset. Mon han nogensinde fik Solen at se mere?
Som Svar paa hans Tanke blev Porten i det
samme slaaet op. Lyset vældede ind, han kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
