- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
164

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hele Ugen havde Rud ikke ladet sig se, og al-
drig saa snart var han kommen i Dag, før Pelle
maatte give ham en Overhaling for noget Lumskeri.
Saa løb han hjem, men Pelle lagde sig oppe i Gran-
brynet og sang, paa Maven og med Fodsaalerne i
Vejret. Rundt om var der Mærker efter hans Kniv
paa Trærnes Stammer — paa de ældste Skibe saa
man Kølen, og Dækket var kommet til at staa lod-
ret paa Skroget; dem havde han skaaret den første
Sommer. Her var ogsaa en lille Samling Agre i
Engkanten, rigtig pløjede, harvede og tilsaaede. Hver
Ager var en Kvadratalen stor.
Men nu laa Pelle og hvilede sig ud efter Anstræn-
gelsen med Rud — i en jublende Skraalen, der fik
Luften til at gynge. Oppe ved Gaarden kom en Karl
ud, han gik hen ad Landevejen med en Bylt under
Armen; det var Erik der skulde møde i Retten for
Slagsmaal. Nu kom Proprietæren kørende og strøg
i rask Fart ad Byen til, saa skulde han ind og ture.
Hvorfor kunde Karlen ikke age med, naar de dog
skulde samme Vej. Saa hurtig han kørte, skønt hun
aldrig fulgte efter ham mere — hun trøstede sig
hjemme nu! Var det mon sandt, at han havde sviret
500 blanke Kroner op paa én Aften?
„Grumt raser Krigen og Blodet flyder,
imellem Bjærgene Raabet lyder!
Med grulig Rædsel gaar Tyrken frem
og ødelægger saa mangt et Hjem.
De dra —
hov!“ Pelle stod i et Spring paa sine Fødder og
stirrede op efter Kløveren. Malkekørne deroppe
havde det sidste Kvarters Tid kigget op efter Gaar-
den hvert Øjeblik, nu brølede Aspasia, saa maatte
Faderen snart være paa Vej ud for at flytte! Dér kom
han vrikkende frem om Gaardhjørnet. Der var ikke
langt over til den nederste Ko; naar Faderen var
dér, kunde Pelle nok se sit Snit og lige rende over
og sige Goddag til ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free