- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
165

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pelle samlede Kreaturerne bedre og drev lang-
somt over til det andet Skel og op over Markerne.
Lasse havde flyttet den øverste Halvdel, nu skraaede
han hen imod Tyren der stod lidt for sig selv. Ty-
ren bromlede og sparkede Jorden op; den havde
Tungen ude i den ene Side og stak kort i Luften
med det ene Horn — den var ond. Saa gik den
frem med korte Skridt og en Masse Hokuspokus
— hvor den sparkede! Pelle fik Lyst til at sparke
den over Snuden som han saa tidt havde gjort; lig-
nede det nu noget at høde ad selve Lasse, omend
den ikke mente Spor med det.
Far Lasse ænsede den da heller ikke, han stod
og hamrede paa den svære Tøjrpæl for at faa den
løs. „Goddag!“ raabte Pelle, Lasse vendte Hovedet
og nikkede, saa bøjede han sig og slog Pælen i
Jorden. Tyren stod lige bag ham og stampede kort,
Munden stod aaben paa den og Tungen hang ud;
det saa ud som den brækkede sig, og Lyden sva-
rede nøjagtigt til det. Pelle lo mens han sagtnede
Løbet, han var lige ved.
* Men pludselig vendte Far Lasse en Kolbøtte, faldt
og var i Luften igen — og faldt lidt henne. Igen skulde
Tyren kyle med ham, men Pelle var for Hovedet
af den; han havde ikke sine Træsko men sparkede
den med de bare Fødder saa det gik sort for hans
Øjne. Tyren kendte ham og vilde søge udenom,
men Pelle sprang for dens Hoved og raabte, spar-
kede og greb den ude af sig selv i Hornene. Saa
slængte den ham læmpeligt til Side og gik frem mod
Lasse som laa lidt henne, den blæste langs Jorden,
saa Græsset bølgede.
Den havde ham i Blusen og rystede lidt op i
ham, tog saa søgende under ham med begge Horn
for at sende ham højt til Vejrs. Men Pelle var paa
Benene igen, som et Lyn havde han Kniven frem-
me og jog den ind mellem Tyrens Bagben. Tyren
udstødte et kort Brøl, væltede Lasse til Side og for
af Sted over Markerne i Spring, den stak i Luften
under Løbet og bromlede. Ovre ved Aaen gav den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free