Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som havde sparet sig lidt sammen og nu sad her som
Jordejere; Karl Johan kendte ikke saa faa af dem.
„Det ser helt trist ud,“ sagde Lasse, som i Tan-
kerne sammenlignede Stenene her med Madam Olsens
fede Lod.
„Aa ja“ svarede Forkarlen „aller bedste Vare er
det jo ikke. Men noget giver Jorden dog,“ han
pegede paa de store pyntelige Bunker Skærver og
tilhuggen Sten der omgav hver Hytte. „Om det ikke
just er Korn, bliver det dog til Brød. Og saa er
det vel den eneste Jord, der er til at overkomme
for Fattigfolks Pengepung.“ Han og Lyse Marie
tænkte selv paa at bosætte sig herinde, Kongstrup
havde lovet at hjælpe dem til et Tohestesavl naar
de giftede sig.
Inde i Skoven var Fuglene midt i deres Formid-
dagskvidder — de var senere efter det her end
nede i Klitplantningen lod det til. Luften tindrede
saa festligt, og fra Skovbunden var der noget usyn-
ligt der steg — her var ligesom i en Kirke, naar
Solen skinnede ned gennem høje Vinduer og Orglet
spillede. De drejede om Foden af en stejl Klippe-
væg med fremvældende Løvmasser for oven, og kom
ind under Trærne.
Det var næsten ikke til at sno sig frem for Heste
og fraspændte Køretøjer; man maatte holde Ørerne
godt stive, vilde man ikke ødelægge Remedierne for
sig selv og andre. Karl Johan sad og kiggede efter
begge Forhjul og ledte sig frem Fjed for Fjed; han
lignede en Kat i Tordenvejr saa visser var han.
„Hold Kæft,“ sagde han skarpt, naar ™gen paa
Vognen aabnede Munden. Endelig fandt de Plads
nok til at spænde fra; der blev slaaet Reb fra Træ
til Træ i en Firkant, derinde blev Hestene bundet.
Saa fik man Kardæsker frem — jøsses hvor det
havde støvet! Og endelig — ja der va? mSThSv
sagde noget, men de stod alle afventende med halv
Retning mod Forkarlen.
„V? skulde vel saa en Tur i Skoven og se paa
Udsigten!“ sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>