- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
252

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig over sin Træskhed!“ sagde de. Hende kunde
Dommen da naa, hun skulde have vidst hvad hun
gjorde og ikke gaaet mellem Barken og Træet —
tilmed her hvor den ene havde sat al sin Lid til
hende. —
Oppe i den øvre Gaard var den ny Karl Pær i
Færd med at gøre den lukkede Vogn i Stand. Erik
stod hos og hang, han saa ulykkelig og forpint ud
Staklen — som altid naar han ikke var i Nærheden
af Forvalteren. Hvergang et Hjul skulde af eller
paa, maatte han sætte sin Kæmperyg under den
svære Vogn og løfte. Lasse kom frem i Stalddøren
engang imellem, for at danne sig et Skøn over hvad
der stod paa; Pelle var i Skole første Dag i det ny
Halvaar.
I Dag skulde hun saa rejse — Falskeblakken som
havde ladet sig forlede til at bedrage den der var
som en Moder for hende! Fruen fulgte dem nok
tilmed ud til Dampskibet, siden den lukkede Vogn
skulde af Sted!
Lasse gik ind i Kamret for at lægge et og andet
til Rette, saa han kunde slippe bort i Aften uden at
Pelle mærkede det. Han havde givet Pelle et Papir
med lidt Sukkersager med til Madam Olsen. Paa Pa-
piret havde han malet et Kryds med en Blyknap,
og det Kryds betød i al Hemmelighed, at han vilde
komme til hende om Aftenen.
Mens han tog sit pæne Tøj frem og skjulte det
under noget Hø tæt ved Uddøren, gik han og
nynnede:
„— men Kærligheds Trang
den letted min Gang,
og Vejen forkortes ved Nattergals Sang.“
Han glædede sig saa urimeligt til om Aftenen,
han havde ikke været paa Tomandshaand med hende
nu snart et helt Fjerdingaar. Saa var han ogsaa stolt
af at have taget Skriften til sin Raadighed — og det
en Skrift som Pellen nok lod være at udgranske,
saa skarp en Skriftlæser han ogsaa var.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free