Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mens de andre tog deres Hvil efter Middag, gik
Lasse ude og jævnede Møddingen. Vognen stod der-
oppe med en stor Kuffert spændt bagpaa og en anden
staaende paa Højkant oppe paa Forsmækken. Lasse
gik og grundede paa, hvordan nu saadan en Pige
bar sig ad, naar hun laa alene ude i den store vide
Verden og skulde yde Vederlag for sin Synd. Der
maatte vel være Steder, hvor de antog sig saadanne
for god Betaling — derovre fandtes jo alt!
Johanne Pihi kom vraltende ind ad Porten der-
oppe. Det gav et Ryk i Lasse da han saa hende —
hun kom aldrig for noget godt. Naar hun saadan
frækt stillede sig frem heroppe, var hun altid svi-
rende, og saa veg hun ikke tilbage for noget. Det
var sørgeligt saa langt Ulykken kunde trække et
Menneske nedad — Lasse maatte mindes, hvilken
vakker Pige hun havde været i sin lyse Ungdom.
Og nu gik hun kun ud paa at presse Mønt af sin
Skændsel! Han trak sig forsigtigt ind i Stalden for
ikke at blive det aabenbare Øjenvidne til noget.
Derinde stod han og kiggede.
Soen gik frem og tilbage under Vinduerne og
kaldte med tykt Mæle, Stemmen vilde ikke rigtig
lystre hende: „Kongstrup, Kongstrup! kom herud
og lad mig snakke med dig! Du maa afse nogle
Penge til mig, din Søn og jeg har ikke faaet Mad i
tre Døgn.“
„Det er nu en helvedes Løgn!“ sagde Lasse ind-
ædt til sig selv „— for hun har sit gode Udkomme.
Men hun sviner med Guds Gaver — og nu er hun
ude paa at gøre Ondt.“ Han havde den største Lyst
til at tage Greben og jage hende paa Porten; men
hendes giftige Tunge var ikke god at komme ud for.
Hun havde Foden paa Trappen men turde ikke
gaa op, noget holdt hende i Ave saa omtaaget hun
var. Der stod hun saa og famlede ved Lænet og
gumlede paa en eller anden Tanke. Ind imellem
hævede hun sit fede Ansigt og raabte paa Kongstrup.
Jomfru Køller kom uforvarende op af Kælderen
og gik mod Trappen; hun havde Øjnene i Jorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
