Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget frem i hende, som aldrig havde været der
før, en uskyldig Glæde ved hendes eget Legeme
og en sanselig Appetit som gjorde hendes Tæn-
der friske og blanke. Hun straalede af Glæde,
naar Pelle bragte hende smaa Ting til at smykke
sig med — nu brugte hun det ikke til Børnene!
„Se engang," sagde hun og holdt et Stykke
mørkt Fløjl mod sin Hud der om Aftenen aan-
dede Solvarmen ud igen ligesom vejret Hø —
saadan en Kjole skal du forære mig, naar vi
bliver velhavende." Og saa tindrede hendes Øjne
imod ham, fulde af Løfter om rig Gengældelse.
Han troede han hørte Mulden til, og saa kom
den ham først rigtig i Møde gennem hende! Der
var en hel Naturtilbedelse i det blotte Begær,
hvormed hun satte Tænderne i Aarets første
Radiser og frydede sig over deres saftige Frisk-
hed. Og naar han om Aftenen sprang af sin
Cykle og tog hende i sine Arme, duftede hun selv
frisk af alt det der gik gennem Foraarsdagen —
Vinden og Muldens stærke Grøde. Hendes Aande
kunde slaa ham i Møde som Duft af vild Hon-
ning, stærkt sammensat af Støvet og Nektaren
fra Markens Blomster; og da lukkede hun Øjnene
som var hun selv berust af den.
Deres vaagnende Kærlighed blev til en hæftig
Førsteforelskelse herude. — Ellen stod altid ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
