- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / II. Læreaar /
123

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men en Dag bragte Isenkræmmerens Karl noget
i en stor Kurv — en Hængelampe med Rund-
brænder; og i Mørkningen kom Isenkræmmeren
selv for at forestaa den første Tænding, og sætte
Pelle ind i hvordan Vidunderet skulde behandles.
Han gik meget forsigtigt og omstændeligt til Værks.
„Den han jo eksplodere forstaas,“ sagde han, „men
saa skal man ogsaa fare haardt frem mod Meka-
niken. Bare den tages med Fornuft og Varsomhed
er der ingen Fare.“
Pelle stod hos og holdt Glasset, men de andre
trak Hovedet bort fra Disken, og Unge Mester stod
helt nede paa Gulvet og trippede. „Jeg vil min Sa-
lighed ikke fare levende til Himmels,“ sagde han
med sit morsomme Udtryk „— hvor Satan tør du
Pelle? du er en fræk Fyr!“ Og han saa paa ham
med sit store forundrede Blik der rummede den
dobbelte Bund af Spøg og Alvor.
Endelig straalede Lampen sit Lys ud, der var ikke
den fjærneste Hylde under Loftet hvor man ikke
kunde tælle alle Læsterne. „Det er jo en hel Sol,“
sagde Unge Mester og tog sig til Kinderne „— jeg
tror min Sjæl den heder Luften.“ Han var ganske
rød, hans Øjne tindrede.
Gamle Mester holdt sig paa Afstand til Isenkræm-
meren var gaaet, saa kom han farende. „Naa I er
ikke røget i Luften endnu?“ spurgte han i stor For-
bavselse. „Det er et ækelt Lys den giver — et rig-
tig hæsligt Lys, fy da! Lyser ordenlig ud gør det
ikke, men bider sig fast i Øjnene. Ja ja, ødelæg I
kun jeres Syn!“
Men for de andre var Lampen en Tilgang af Liv;
Mester Andres gassede sig i dens Straaler. Han var
som en soldrukken Fugl, bedst som han sad slog
han ud i Jubel. Og til Naboerne, der kom for at
se Lampen og drøfte dens Egenskaber, udbredte
han sig i store Talemaader, saa Lyset flerdobledes
for dem. De kom flittigt og blev lettere hængende.
Mester lyste og Lampen lyste; som Insekter droges
de mod Lyset — det dejlige Lys!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 3 22:21:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free