Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa han var lige ved at kvæles! Han maatte ikke
synke, de vilde se hvor meget der kunde gaa i ham;
saa lo de og dansede om ham, og de buttede Pige-
hænder tog fra hver sin Side om hans Hoved for
at presse Munden til. — Naa, Pelle var efterhaanden
groet en hel Alen i borgerlig Forstaaelse; han vidste
godt, at han var af meget simplere Stof end de, og
at dette maatte faa en Ende — ogsaa uden det med
Raadhuset.
Men ondt gjorde det alligevel, det var som at sidde
besvegen hen — og egenlig burde han ikke tage
Føde til sig. For Manna — var hun ikke Kæresten
naar alt kom til alt? han havde blot aldrig tænkt
over det! Det var Kærlighedskval — og saadan saa
den altsaa ud! Mon de følte anderledes, som tog
Livet af sig i ulykkelig Kærlighed? Tristheden var
nu ikke saa stor; naar Unge Mester sagde en Vit-
tighed eller bandte paa sin malebariske Maade, kunde
han godt le. Det var værst med Skammen!–––-
„Du skulde tage dig en Kærest,“ sagde Jens.
„Hun er saa blød som en Fugleunge, og saa var-
mer hun gennem Klæder og alting.“
Men Pelle havde andre Ting for — han vilde
lære at svømme. Han vilde kunne alt, hvad By-
drengene kunde, og erobre sin Plads blandt dem
tilbage. Nogen Førerstilling drømte han ikke længer
om. Saa holdt han sig til Flokken, hummede sig
lidt naar de skosede altfor stærkt — og kom igen;
tilsidst blev de vant til ham.
Hver Aften satte han i Løb mod Havnen. Syd
for det store Bækken, som man nu var i Gang med
at pumpe tomt, var der altid fuldt af Læredrenge i
Skumringen; de sprang nøgne om mellem Stenene,
og svømmede i sladrende Flokke ud mod Vest hvor
Himlen endnu glødede af Solnedgangen. Langt ude
var der en Undervandsklippe hvor de lige kunde
bunde, der hvilede de inden de gjorde Turen tilbage;
deres mørke Hoveder rugede paa det røde Vand som
sladrende Søfugle. .
Pelle gjorde Turen med udad for at vænne sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
