Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svidende i Pelles Skulder. „Pelle, Pelle!" stønnede
Mester og vendte sine bristende Øjne mod ham i
forfærdelig Rædsel.
„Hvad mon han nu ser?“ tænkte Pelle gysende
og lagde ham tilbage.
XXII.
Tidt nok maatte Pelle angre, at han var tinget i
Lære paa fem Aar. Han havde i sin Læretid set et
Hundrede Drenge eller to rykke op i Svendenes
Række og straks blive sat paa Gaden, mens nye
Drenge fra Landet og Købstaden fyldte Tallet
ud. Der stod de saa og skulde begynde paa egen
Haand, i de fleste Tilfælde havde de ikke lært no-
get ordenligt, men blot siddet og slidt Føden sam-
men til Mester; nu skulde de pludselig til at staa
til Ansvar for Faget selv. Emil var gaaet i Hundene,
Peter var Landpost og tjente en Krones Penge om
Dagen paa at gaa fem Mil. Naar han kom hjem,
kunde han sætte sig hen med Syl og Risp og tjene
Resten af Føden om Natten. Mange gik helt fra Fa-
get, de havde arbejdet deres bedste Ungdom hen
til ingen Nytte.
Det var ikke gaaet Jens bedre end de fleste; han
sad og hutlede som Smaamester, de ligefrem sultede.
Pigebarnet havde lige aborteret, og de ejede ikke
Mad i Huset. Naar Pelle kom derud, sad de gærne
og stirrede rødøjet paa hinanden; over deres for-
skræmte Hoveder hang Politiet som en Trusel fordi
de ikke var gift. „Bare jeg forstod mig paa Jord-
væsen,“ sagde Jens, „saa vilde jeg tage ud paa Lan-
det og tjene Bonden."
Med al sin Sorgløshed kunde Pelle ikke undgaa
at se sin egen Skæbne i alle de andres; det var
kun hans Hengivenhed for Mester Andres, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
