Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hindret ham i at stikke af og søge over i noget
andet.
Nu opløste det hele sig pludselig af sig selv, Gamle
Jeppe solgte Forretningen med Drenge og det hele.
— Men Pelle vilde ikke ’lade sig sælge; nu var
Lejligheden der, nu agtede han med et rask Tag at
slutte af for det Afsnit.
„Du gaar ikke,“ sagde Jeppe truende — „du har
et Aar igen af Læretiden! Jeg melder dig til Øvrig-
heden — det har du jo før prøvet hvad vil sige.“
Men Pelle gik, saa kunde de rende til Øvrighed saa
meget de vilde.
Glad og let i Sindet lejede han sig et Kvistværelse
nede paa Havnebakken og flyttede sine Stumper
derned. Det var som at rette sig ud efter aarelang
Trældom, ingen havde han over sig, ikke en Byrde,
ingen Forpligtelse. Han havde kæmpet aarelangt
mod en bestandig Nedgang, det havde ikke just styr-
ket hans Ungdomsmod Dag ud Dag ind at stemme
sine Kræfter forgæves imod for at hindre Tilbage-
gangen paa Værkstedet; han kunde kun hæmme
Farten lidt og forresten glide med. En god Slump
Resignation og lidt for megen Taalmodighed i For-
hold til de atten Aar, det var hans øjeblikkelige Ud-
bytte af Turen ned ad Bakke.
Nu laa det hele ved Bakkens Fod, og han kunde
træde til Side og rette lidt paa sig, med Samvittig-
heden i Orden og en lidt forhutlet Glæde over Fri-
heden i Overskud. Penge til at rejse havde han
ikke, og Klæderne var i en slem Forfatning; men
foreløbig angik det ikke ham. Han trak blot Vejret
og saa Tiden an. Mesters Død havde efterladt saa
megen Tomhed i ham. Han savnede det sjælfulde
Blik, der havde faaet ham til at føle sig som stod
han i en Idés Tjeneste; Omverdenen var blevet saa
underlig gudsforladt, nu det ikke længer hvilede
halv klart og halv uudgrundeligt paa ham. Og denne
Stemme der altid gik ham til Hjærtet, baade naar
den var vred og overvættes mild eller kaad! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
