Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han holdt sig flydende ved en aldrig glippende An-
spændelse, og med denne vanvittige Forestilling om
at det gik opad. Nu fandt han sig lige nær ved
Bunden af Tilværelsen — og var træt. Hvorfor ikke
lade sig synke det lille Stykke ogsaa, og lade sig
drive for Skæbnen? Der var sød Hvile i det efter
saa vanvittig en Kamp med Overmagten.
Han vaktes lidt ved at høre Salmesang. Han var
kommet ind i en Smøge, og lige for ham laa et
stort bredt Hus med Gavlen til og Kors paa Gavl-
spidsen. Hundrede Stemmer havde i Tidens Løb
søgt at lokke ham herhen, men han havde ikke
haft Brug for det i sin Kækhed — hvad var vel
her at finde for en kæk Dreng? Og nu var han
havnet her udenfor alligevel! Han trængte til en
Smule Omsorg, og følte det som en Haand havde
ført ham. _ ,
Salen var fuld af fattige Familier. De sad saa
underlig skubbet ind paa Bænkene, hver Familie
for sig• Mændene sov for det meste, Konerne havde
travlt med at faa de smaa til at være stille og sidde
pænt med Benene stikkende lige ud. Det var Folk,
som var komne for at faa lidt gratis Lys og Varme
ind i deres triste Tilværelse; Søndagen i det mindste
syntes de de kunde kræve noget af. De mest for-
komne af Byens Fattige var det, og de tyede til her,
hvor de ikke blev dømte men fik Løfte om Tusend-
aarsriget. Pelle kendte dem alle, baade dem han
havde set før, og de andre med det samme druk-
nede Udtryk. Han fandt sig straks hyggeligt hjemme
blandt alle disse forpjuskede Smaafugle, der paa den
stærke Vind havde ladet sig bære ud over Havet
og nu kom drivende i Land paa Bølgerne.
En stor Mand med Fuldskæg og et Par gode
Barneøjne rejste sig mellem Bænkene og foreslog
en Sang — det var Smed Dam. Han sang for og
stod og huggede sammen i Knærne til Takten; og
alle sang de skælvende med, hver med sin egen
Lyd af hvad der var gaaet hen over dem. Tonerne
tvang sig forpint frem over de tørre hærgede Stru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
