Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ber, de fødtes ynkeligt af Gravrust og Sprukkenhed
og Skratten og krøb sammen, forskrækkede over at
være kommet til Lyset. Nølende rullede de et Par
spæde Florvinger ud og svang sig fra de rystende
Læber ud i Rummet. Og under Loftet mødtes de
med hundrede Søskende og strøg Forkommenheden
af sig. De blev til en Jubel, stor og dejlig, over
noget ukendt rigt, Lykkeland som var nær. For
Pelle var det, som Luften var fuld af solbeskinnede
Sommerfugle — :
„Saligt, saligt skal det Møde bli’,
naar vor Sjæl fra Sorg og Savn er fri,
og vi med Jesus samles udi
Himlen vort rette Hjem.“
„Mor jeg er sulten,“ sagde en Barnestemme, idet
Sangen tav. Moderen, en udtæret Kvinde, tyssede
krænket paa Barnet og saa sig forundret om —
hvad var nu det for urimelige Paafund. „Du har jo
lige spist,“ sagde hun, højere end hun behøvede.
Men Barnet græd løs: „Mor jeg er sulten.“
Saa kom Bager Jørgens Søren frem og gav den
lille en Bolle, han havde en hel Kurv med Bag-
værk. „Er der flere smaa, der er sultne?“ spurgte
han højt. Han saa alle frit i Øjnene og var en hel
anden end hjemme. Her lo heller ingen ad ham,
fordi han sagdes at være Broder til sin egen Søn.
En gammel hvidskægget Mand steg op paa Taler-
stolen bag i Salen. „Det er ham selv,“ hviskede de
rundt om og fik travlt med at hoste færdig og faa
de smaa til at tygge af Munden. Han tog det lille
Barns Graad til Udgangspunkt: Mor jeg er sulten!
Det var Verdens Røst, det store forfærdelige Raab
— lagt i en Barnemund. Han saa ikke én, som ikke
havde krummet sig under det Raab fra sine nær-
meste, og i Angst for at høre det igen vilde sikre
sig Brødet for hele Livet — og blev slaaet tilbage.
De saa blot ikke Guds Haand, naar han kærligt
skabte den nøgne Sult om til en Hunger efter Lyk-
ken. De var jo Fattigdommen, og de Fattige var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
