Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det strømmede derinde — med en dunkel, beroli-
gende Mumlen ligesom Jordens Kilder, naar han i
sin Barndom lagde Kinden til Græsset.
Foraaret var dejligt, og de færdedes meget ude i
det; naar ingen saa dem, gik de Haand i Haand
tangs Digerne som to unge Elskende. Saa talte Pelle
°8 viste: Se, dér groede det frem paa den Maade
°g dér paa en helt anden — var det ikke forunder-
ligt? Han levede hele sin Barndoms Foraarsspæn-
ding op i sig igen. Ellen hørte smilende paa ham,
hun henfaldt ikke i Forundring over noget saa na-
turligt som at det groede — hun jforvandledes blot!
Jorden satte simpelt hen sine Safter op i hende
ogsaa.
Den friske Luft og Arbejdet i Haven brunede
hendes nøgne Arme og gjorde Skikkelsen kraftigere
°g finere, de gode Kaar gjorde hende sorgløs. En
Dag dukkede der et nyt Væsen frem i hendes Øjne
°8 saa nysgærrigt som et Kid paa Pelle: Skal vi
lege? sagde det. Var det ham eller Vaaren der
tændte i hende? — lige meget, Glæden blev hans!
Han gennemsoledes ind i de inderste K^oge af Sjæ-
len, hvor der endnu sad Skimmel fra Cellemørkets
Tid, gik og kom sig helt, smittedes af Sorgløsheden
°g var fuldt ud lykkelig. Og det var Ellen, som
voldte det hele; endelig paatog hun sig at gaa Bud
roellem Glæden og ham! ,
Hun blev blødere og frodigere i Sind for hver
taag. Solen og Blæsten over det frie -Land ka*dte
noget frem i hende, som aldrig havde været der
før, en uskyldig Glæde ved hendes eget Legeme og
en sanselig Appetit som gjorde hendes Tænder triske
og blanke. Hun straalede af Glæde, naar Pelle
hragte hende smaa Ting til at smykke sig med
nu brugte hun det ikke til Børnene! „Se engang,
s^gde hun og holdt et Stykke mørkt Fløjl mod sin
Hud der om Aftenen aandede Solvarmen ud igen
ligesom vejret Hø — saadan en Kjole skal du for-
dre mig, naar vi bliver velhavende. Og saa tindrede
hendes Øjne imod ham, fulde af Løfter om rig Gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
