Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev sultet! Johanne selv saa roligt til — det var
hende saa ligegyldigt altsammen.
Det var en usædvanlig Sommer, tør og solrig,
man kunde være i Haven den meste Tid. Hen paa
Eftermiddagen samledes de gærne derude, Ellen og
Dronning Therese var færdige i Huset og satte sig
hos Johanne med deres Haandarbejde, Brun sad og
underholdt dem med hyggelig Gammelmandssnak,
°g Johanne laa og døsede med Ansigtet vendt mod
Davelaagen. De lo og spøgede med hende for at
laa hende i Humør 5 Brun havde lovet hende en
Rejse til Syden, naar hun vilde skynde sig at korn-
roe paa Benene, og fortalte hende om Solen der-
nede, og de dejlige Druer og Appelsiner som hun
selv skulde faa Lov at plukke. Hun besvarede det
ah med sit triste Smil, som vidste hun altfor godt
hvad der ventede hende. Det mørke svære Haar
blev til en stadig større Skygge om hendes blege
svindende Ansigt; det var som Natten steg over
hende. Hun syntes at døse sig langsomt bort fra
Tilværelsen, med de sorte Øjne rettede mod Have-
teagen. .
Morten var ofte ude paa Foredragsrejser, under-
tiden flere Dage ad Gangen. Men naar han saa
endelig gik med Laagen, blussede Livet op i hen-
des Ansigt. Han var den eneste, der kunde kalde
Sjælen tilbage i hende, det var som om den kun
dvælede for hans Skyld. Hun var ikke lunefuld
æod ham mere; naar Kræfterne var til det, rejs.e
hun sig over Ende og kastede sig om hans Hals.
Saa løb Taarerne stille ned over hendes lille Ansigt,
og hun fik Luft for sin Længsel. Ellen forstod, hvad
der foregik i Barnet og gjorde Tegn til de andre —
de to skulde have Lov at være ene! Saa kunde
Morten sidde timevis bøjet over hende og fortælle
°m, hvad han havde oplevet; hun syntes ikke at
blive træt men laa og hørte paa ham med glans-
fulde Øjne, med sin gennemsigtige Haand hvilende
paa hans Arm Hvert af hans Skridt interesserede
hende; undertiden kom der et eget Udtryk i hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
