Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Huset i Benet, naar den kom med en Lille til
hende; Svend Trøsts egen Mor havde den bidt, saa
hun døde af det — nu var han saa klog. Den lille
Fyr var Ellens Dreng og gik om i en alvorlig, næ-
sten trykket Stemning. Han talte ikke om sin Be-
kymring til de andre Søskende for ikke at blive
gjort Nar ad, men naar den gamle og han fulgtes
ad i Marken, drøftede de det, og Brun som den
ældre og fornuftigere kom til det Resultat, at der
ingen Fare var. Alligevel holdt de sig altid i Nær-
heden af Huset for at kunne være ved Haanden.
En Dag blev Pelle hjemme fra Arbejde, og Ellen
stod ikke op som ellers. „Jeg ligger og venter paa
Storken,“ sagde hun til Svend Trøst — „gaa ud og
pas paa den,“ Saa gik den Lille rundt om Huset
med en Kæp, Brun traskede med rundt, og naar
de hørte Ellen skrige, knugede de hinandens Haand.
Det var en saa fortumlet Dag, at det var umuligt at
holde Gangen i noget; snart rullede en Vogn op
for Døren med en tyk Kone, snart var det Lasse
Fredrik der sprang paa Cyklen og jog ned ad
Markstien — staaende i Pedalerne. Inden Svend
Trøst vidste et Ord af det, havde Storken været
der, og Ellen laa med en lille Dreng i Favnen. Han
og Brun var sammen derinde for at ønske Ellenmor
til Lykke, og de var lige forbavsede begge to. Den
gamle maatte have Lov til lige at røre ved den
Lilles Kind.
„Han er saa grim endnu,“ sagde Ellen med et
undseligt Smil og løftede Snippen lidt fra Barnets
Hoved. Saa skulde hun have Ro, og Brun tog Svend
Trøst med ovenpaa.
Pelle sad paa Sengekanten og holdt Ellens Haand,
der paa nogle faa Timer var blevet hvid og tynd.
„Nu maa vi saa have Bud efter Dronning Therese,“
sagde hun.
„Skal vi ikke ogsaa sende Bud efter din Mor?“
spurgte Pelle, der ofte havde foreslaaet, at de skulde
bryde overtvært og se op til de Gamle. Det var
ham imod at gaa og bære paa gammelt Nag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
