Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dier1), idet Oplysning indhentes dels gjennem Breve, dels ved
at L. selv afhorer Folk paa vedkommende Steder-). I et Brev
(20. Nov.) skriver L. blandt andel: «Jeg har ellers fået den idé
at tegne et sprogkort over Jylland, det vil sige, hvis jeg kan fä
graenserne så nöje bestemte som f. ex. gnensen mell<>m vi og
wi (NB. pas på, at folk, som give förklaring derover, ej lade sig
narre af ord som wos, wår, swi, thi foran a, å, o (n) og efter
i i
andre medlyd siges w over hele det mitterste af Jylland); jeg
mangler egenllig blot Giver. Idéen har jeg ellers ikke fået af
mig selv, men af prof Westergård. — Grsnsen mellem
sonder-og nörrejysk falder ej sammen med Skorlborgå, men med Nibså,
senere Fladså; bvor den så bliver af ost i landet, véd jeg ikke.
’) 10lt giver L. Oplysninger om Toneholds-Forandring i Udsagnsord paa Grund
af Ordstillingen (jfr. Uds. over det filol. - histor. Samfunds Virksomhed
1855—56 s. 32), også med Hensyn til den jyske Sprogart. — 3/6 har
han udfundet Regler for .lyskens Udeladelse af Ende-Medlyde, navnlig
af r i de fleste Ordklasser.
2) Fra Selde (i Norre Salling) skriver han 22/» blandt andet. «Jeg er i
ine-get stor vånde med at adskille e og ce, o og i, « og ö, formodentlig
fordi jeg ej fatter mellemlydene é, ’o, b (rej, rej’n). En odde siges
nse-sten en ój, men det maa dog vel vaere oj. Dur siges jen (jen?), en. —
(17/s) Paa Fur laver han sig en «Furbo-sproglaere» ; beseger i samme
0jemcd Maunnen IS. O. f. Viborg), ligeledes Dagbjerg (Davbjerg), livor han
hoede hos en Bonde, hvis Kone havde mer end almindelig Dannelse, men
talte Dialekten. «Skönt hun ikke kunde forstå, hvad jeg vilde med »et
så grimt sprog, sådant plarrevserk», gav hun mig dog oversattelse pä
substantíveme; men da vi naeste morgen kom tilverberne, blev manden
ked af det, og konen nasten vred, fordi «jeg repeterede det så tit»; jeg
måtte derfor–göre hende mild igen ved at forklare hende mit land-
kårt» o. s. v. Kommer til Randers, hvorfra han besager Rasted, hvor der
var en Skolelaerer fra Falslev ved Mariager, Helsted, hvor der var en
SkolelaBrer frs Rjerring (N. 0. f. Viborg); udsporger ligeledes Lairere fra
Uarrilslev (N. 0. f. Randers), fra Sporup (S. f. Frijsenborg), fra Baslund (S.
f. Randers) og fra ®land. Slutter Brevet med: »Jeg er ellers snart traet
af den rejsen og trakken om, men noget må man dog göre fov
videnska-bens skyld, isar når naeppe nogen anden vilde vaere istand til at göre det.»
— 27/s. Fra Grenaa gik han tilÄIss« og udspnrger skolelaereren, der for
havde sagt ito (du) o. 1. Faar betydeligt hos Seminarister i Lyngby: fra
Vejlliy (N. f. Aarhus), Saiild (S. f. Aarhus), Linaa (ved Silkeborg), Hallin^
(S. f. Randers) m. v. Tager derpaa til Rodding, hvor lian modtages med
megen Velvillie af Folkehojskolens Bestyrer og Laerere. »Cand. theol.
Knudsfcn, Jarer ved skolen, larte mit system for betegnelsen, og jeg
indevede ham i at kende forskellighedeu i lydene. Han lovede mig, når
jeg sendte ham et schema, gemiem eleverne at skaffe mig det udfvldt
fra naesten alle so^iie i Sönder Jylland».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
