Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0. for I löjer. 3) fortrinlige oplysninger fra Tinglev og de andre
byer på Tmiders bredegrad af en seminarist Åsmussen, der som
sknedder havde draget om i Tinglev omegn, og som vidste, «i den
by i Tinglev sogn sige de således, i den således»; han havde
også haft en tjenesle på Als. 4) fra Jledelby (V. f. Flensborg).
5) og 6) både dansk og plattysk fra Joldelund 10. for Bredsted).
7) frisisk fra ?iil»ol imellem Tender og Bredsted; der var to
Fri-sere der). 8) plattysk fra Ilollingsted, S. V. for Slesvig. Desuden
lik jeg tåsingsk fra Landet sogn af seminariel®rer Bönnelykke.
Sandag aften under det stramge snefog havde, jeg det megel
godl og sad i frisisk til op over orerne. Man kender tydelig
det fra dansk forskellige grundlag: barn hedder bjan (angelsaxisk
bearn, efter Bask udtalt bjarn), en karl hedder kjol (angelsaxisk
ceorl, efter Bask lcjorl). Sprogene holdes i denne granseegn
rnellem nordisk og germanisk renlig ude fra hinanden. Man
taler måske nok alle sprog imellem hinanden, men ikke således,
at de i hvert enkelt givet öjeblik blandes sammen; til hver
enkelt tid taler man enten det ene eller det andet. Det er, som
Knudsen i Rodding sagde, «rent,vissen», ingen blonding. Gloser
knnne rigtignok optages på grund af naboskabet, men det er
alt. Knudsen i Bodding forlalte mig i sommer, at han gjorde
en ridelour og talte med karlen i kroen i den by, som på
kor-lene skrives Bargum. De lalte forst plattysk og kaldte byen
Batkum (med k betegner jeg tysk ch, forskellig fra A, dansk kj),
siden talte de dansk og kaldte den Bjcerom. Jeg fik nu at vide,
at byen er frisisk og på frisisk hedder Bfgrm. Det forekom mig,
at det joldelundske plattysk klang mere dansk og regelret end
det hollingstedske; grunden må vaere den, al det hollingstedske
er naturligt, det joldelundske n®gte og fremmed. At synke hed
i Joldelund på plattysk seijken (& udtales egentlig blot som hårdt
g)1), i Ilollingsted styktj (i egentlig hårdt g)\ at gå hed i
Joldelund gdn (hårdt g som i dansk), men i ilollingsted kån eller
gdn med en åndende g-lyd.»
Af en meget righoldig Skrivelse 13/i 1857, hvori han meddeler
Faderen, at Katechet Warming har faaet 300 Bd. for sin
ind-sendte Afhandling om de jyske Dialekter, meddeles folgende:
«Da jeg nu dog omlrent kan beskrive Dialecten i dens hél-
’) I Lyngbys Optegnelser betyder en vertikal Streg lobende Toneliold, som
han paa Tryk lader ubetegnet, se f. Eks. Bidrag til en senderj. sprogl.
s. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
