Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ovenfor, men kun i Forbigaaende er berört to Sider af den
sproglige Verden, som Lyngby allerede tidlig beskjrefligede sig med,
nemlig Sproget i Runeskrifterne og Retskrivningssporgsmaalet.
Hvad det forste angaar, omtalte jeg Side 10, at Faderen og han
ssrdeles ofte i Slutningen af Breve meddelte hinanden
Bemaerknin-ger om Indskrifter baade fra Middelalderen med Munkeskrift og med
Runer. Men skjont han med stor og levende Interesse fulgte alle
Ydelser i denne Retning, blev han dog isa;r dybt og alvorlig grebet
af hvad han skyldte sin Videnskab og sit Fa;dreland, da forste l>el
af Professor Stephens store og praegtige Runevaerk udkom. Og
hvor beskedent L. end udtaler sig i sine Breve om sin Viden i
denne Retning, tör jeg vel nok sige, stottende mig paa flere af
de mest fremragende Runologers ligefremme Erkleeringer i deres
Breve, at L. syntes ligesom afForsynet at vaere udset til at skulle
vtere for Fastsaettelsen af Sproget i de med de aeldste Runer
skrevne Oldtids Minder, hvad Prof. Stephens havde vaeret for
deres Bevarelse. s/s TO skriver f. Eks. Opdageren1) af de aeldre
Runers Sprog, Professor i Christiania Sophus ltugge: «med stor
interesse har jeg gjennemlsest Deres udforlige brev og jeg har
havt både glaede og belaerelse deraf.–Jeg vil indstuendig
anmode Dem om at skrive en afhandling om det Eeldste
rune-sprog og deri behandle i sammenhieng de punkter, De har
berört i Deres breve til mig; De vil derved gjöre en god
gj;er-ning. De vil da i en sådan afhandling behandle det elhnogra-
fiske spörgsmål;–-derna;st spörgsmålet om runesprogets
stilling med hensyn til aside;–udvikle i sammenhaeng
Deres laere om ordlydslovene i det ¡eldste runesprog. T;enk på
dette!» — Idel jeg gjennem L.s egne Breve skal snge at angive
hans Standpunkt i denne ikke blot for Sproginaend og Ilistori-
i/naiy, v</’ hos dt ilaxrvkov xwtloftcct av/upiflixtv. Dog er jeg ikke
sikker pä, at hans förklaring er riglig, da per/, av/ifiifiixti’ sleder mig,
da det jo var taenkeligt, at henslgten var at beskrive Herakles’ styrke, at
han kunde rokke den med en finger. Stedet hos Plin. hlst. nat. 2, cap.
90 (98) er tydeligere: juxta Itarpasa oppldum Aslas cautes stat horrenda,
uno digito mobilis. •
’) Jeg sigter med dette Udtryk til hans Leeming og Oversaittelso af
Guld-hornindskriftcn i Tidskrift for Phil, og Pffid. Bind ti (1860) S. 317 —18,
der rigtignok kun udgjor 24 Linier og slutler med: »den her givnc
Tydning vll jeg ikke nairmera begrumle nu, förend vi har faaet Professor
G. Stephens’s fuldstaendige Udgave af Indskrifter i den a;ldsle Runeart*,
men hvilken Betydning der laa i denne Liesning, viste sig paa det klareste
et Par Aar efter saavel ved Docent Dr. Wimmers som ved Buggcs egen
Laisnlng og Fortolkning af en Rtekkc Indskrifter skrevne med de a;tdrc
Huner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
