Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kere, men for enhver, der har Folelse for Nordens Oldtidsliv,
betydningsfulde Sag, er jeg paa ingen Maade blind for, hvor
vanskeligt det er midt under Kampgnyet at skildre en enkelt
katmpendes Deltagelse. Men Lyngby var i den Grad overbevist
om Rigtigheden af sine og sine Kampfaellers Anskuelse, at han
ansaa Modstandernes Indvendinger for «kun at have ephemer
betydning»; de maatte gaa til Grunde overfor Sprogvidenskabens
objektive Resultater. Men Kamp var nodvendig, thi man havde
ofte set, hvorledes i videnskabelige Undersogelser noget i og
for sig urigtigt kunde holdes oppe i liengere Tid ved
Autorite-ter, Partihensyn o. 1. Lyngby var, som sagt, ligesaa overbevist
om, at Prof. Bugge og Docent Wimmer i Hovedsagen havde
den soleklareste Ret, som han i sin Tid — tvertimod Molbechs,
Warmings o. A.’s Laere — stod paa og fik endelig bragt til
al-mindelig Anerkjendelse, at alle jyske Dialekter baade i öster og
Vester havde een og samme nordisk Rod og intet havde med
de tydske Sprogarter at gjore. Det er denne hans inderlige Tro
og Overbevisning, der gjor det til en Samvittigheds Sag for mig,
hvor nodigt jeg end ensker at udtale mig om selve Striden, ved
Hjaelp af min afdade Vens egne Udtalelser at vise hans Stan<lpunkt,
da han pludselig blev kaldet bort fra en Kampplads, hvor han var
modi fuldt rustet baade med Forstandens Skarphed,
Iiundskaber-nes Grundighed og Troens Styrke. Det jeg nedenfor anferer
er disjecta membra; Förbindelsen maa enhver for sig foretage.
Det folger af sig selv, at jeg kun bar turdet benytte de enkelte
Breve, som havde en mere objektiv Charakter. De livlige og
bidende, hvori de forskjellige Kaemperes litterasre Indsigt og hele
Fremgangsmaade skildres, har jeg anset det for utilladeligt at
anfore. Som Indledning optages (13/e 66) *): «1 Sverrig har iljor
en ung mand, Blomberg tror jeg er hans navn (jeg har neemlig
ikke hans bog hos mig for öjeblikket), skrevet en afhandling
om omlyden i oldnordisk (og oldengelsk)9). Han går ud paa at
drage den såkaldte brydning ind under omlyden, ved at
frem-stille den som en a-omlyd, hvad jo også Uoltzmano har gjort.
Han seger at opstille regler for valget mellem e og i, mellem o
og u, hvorved han går ud fra den forudsaetning, at i og u ere
aeldre end e og o. Jeg er dog mest tilböjelig til med Jessen
(Tidskr. for Philol. I, 217) at anse e og o for aeldst, hvor de ere
= faellesjafetisk a. Denne anskuelse ser jeg nu også, at G.
Curtius er kommen til i en vigtig afhandling i ’Bericbte tiber
’) Til Prof. Sophus Bugge i Christiania.
2) C. J. Blomberg: Bidrag till den germaniska omljudsläran. IS65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
