Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forudscEtter *BERANDIr, hvor i i sidste stavelse vel blev
belioldt, fordi «¿r var en tung förbindelse.
10) Bydemåde har vel i 2. pers. kastet udlyden bort: *BINT,
fordi denne måde opfordrer til at udtrykke sig kort. — Nf.
har vel heddet *GEBAN af det trestavede *gebanam; *GEBAN
= oldn. MPJfc gefa,.
11) I flere partikler må en udlydende selvlyd vaere tabt:
IAH må forudsaette *jaJ>a, *jaka,
ligesom vel UBAr forudsaetter tubari, skr. upari. Da
"jaha har vaeret tostavet, kunde det tale for den förklaring
af de föregående puncter, at udlydende a, i kastedes
bort uden hensyn til stavelsernes antal; men småord vare
naturligvis lettest udsatte for forkorlning.
12) EK Gallehus, Time I, Jaersberg, Di Reidstad. Iler står min
forstand naesten stille, da en form *agam må ligge til
grund; hverken ligger en trestavet form til grund, heller
ikke en form på udlydende selvlyd. Det har vel også
heddet *MEK (MK Etelhem) af *maga, *mege. Har nu mek
virket på ek eller ere baegge behandlede i lighed med
småord? Det undrer mig, at Gislason ikke har benyttet EK til
at styrke sin påsland med.
De i vore aeldste runeindskrifter forekommende
selvlyds-bortkastelser kunde gaerne anses for allerede at have fundet
sted på det frellesgotiske trin; herimod kunde dog tale:
1) at oldengelsk har smipos i nf. gf. fl., der vel går ud fra
gf. fl. *smipans
men derimod guman, nf. gf. fl., der ligeledes skulde
udgå fra gumans.
2) at got. hanin lif. et. synes at vise indflydelse fra endelsens
selvlyd.
Afgörende ere disse 2 indvendinger dog ikke.
Vanskelige at udvikle ere formerne for got. gebum, gebup,
hvor u vel er indskudt; har det nu i vore aeldste runers sprog
heddet *GABUMr, *GABU{>? men hvorledes have disse former
udviklet sig? — — —
Leo Meyers bog er meget vidtloftig (780 s.), men den er fuld
af gentagelser; den gentager sig selv uopherlig. Der er mange
betaenkelige sammenligniuger (bnauan slutter sig efter \ 62 til
tpu>xett’, iptjxeiit, Uiaittt’, ipijvl) og det er en underlig idé at
göre lydlseren så detailleret, at böjnings- og orddannelseslaeren
går op i den.» — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
