- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tiende aargang /
88

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2S5 “0*)–-»Det glifider mig, at De har taget til gen-

maele4) mod Gislasons artikkel; ti den begyndte at göre nogen
virkning, som man ser af II. Hildebrands anmeldelse af Stephens’
Old Northern lUinic Monuments i H. Eorssell’s og C. af\Virsén’s
Svensk tidskrilt för literatur, politik och ekonomi, 1870, 2dra
häftet s. 112—120, hvor han har taget den til indtaegt for sine
hypotheser om Nordens befolkningsforhold; forovrigt finder jeg
Hildebrands artikkel temmelig indholdslas og svag; ikke engang
sammenhaengen med de to runearter synes lian rigtig at have
begrebet.

Stephens’ indvending angående R i naevneformen adskiller
sig fra Gislasons derved, at Stephens vil modbevise
fortolkningens rigtighed i og for sig, medens Gislason ingen tvivl
vffikker derom, men kun vil modbevise, at indskrifternes
sprog-karakter skulde stå på et meget oprindeligt trin. Hvad Jessen
angår, så er hans tvivl igen noget forskellig; han betvivler, at
Y er R, kan ikke ganske frigöre sig for vaerdien m, og synes
Aarb. 1867 s. 277 narmest at udtale sig for virdien s, hvis
sproget er skandinavisk og va:rdien ikke er m.

Når De for at gendrive Gislason anlbrer, at oskisk i
al-mindelighed ikke kender övergången s til r, men dog har den
i passiver, og dernxst omtaler övergången i oht., så beviser det
ikke — hvad der her synes at skulle bevises — at et sprog
kan i én henseende vaere forud for et andet i udvikling, i en
anden bagved. Snarere synes dette mig at fremgå af, at oskisk,
ligesom gotisk, ikke forandrer s til r i almindelighed, og dog
kaster -o- bort i nf.-endelser forau s, medens latin, ligesom
nordisk, i visse tilfaelde ombytter s med r og dog beholder
selvlyd foran s i nf.

osk. aasai, Pumpaiians, hurz: lat. arae, Pompejanus, hortus
= got. stains: aeldste nord. STAINAr.

Med hensyn til de indskudte hjaelpelyd svarer jo derimod aldste
nord. til osk., ikke til latin.

Med hensyn til SKANMALS, Skammals for ekammhals skal
jeg tilföje fwlgende. De har i Deres udgave af Sa:mundar-Edda
s. 399 b. forklaret afrendr ved at antage, at det ligeledes har

*) Tit Prof. Bugge.

’) Lidt om de äldste Nordiske liuneindshrifttrs sproglige Stilling, af Sophus
Biigge. Aarbeger for nord. Oldk. og Historte. 1870. S. 187—216; hvor
llcrc af L.s Bemu:rknlnger allerede crc blevne benyttfde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/10/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free