Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udstedt h: afrliendr. Jeg antager, at sammenhasngen er den
samme med vif ipi Helgakv. Hundingsbana I, v. 16, og at det
ikke bör forklares som = ülfinni (Soemund.-Edda 408 b); ti at
vinna kunde blive til vi&a beror på analogi - danneise efter
formen viår = vinnr. Altså rilfiöi = ulfhiåi. hi& og M&t
kommer af roden sanskr. gi og forudssetter fielles-jafetisk
kai-ta-og kai-tja-, hi&i må også kunne bruges om ulvens leje, se
Aasen: vargehide. Tanken, at h var udskudt, har, som jeg ser
af Deres udg. s. 181 b, også Rask haft.
Med hensyn til ULMFRIS, hvor s=/>, skal jeg bemaerke,
at håndskriftet af den aeldre Vestgotalag flere gange har z for
p, hvorpå Schlyter anforer exempler s. VII. Dans exempler ere
folgende; jeg tilföjer side og linje (hvorved jeg taeller
over-skrifternes linjer med):
Anncez for anncep, annat s. 5711
hezas s. 10®, bezaff s. 566 = bepas
garz gcerpce igarz genstandsform = garp) s. 506.
hemfylghz S. 303.
harcez s. 49.
vuigliz (hunkön, uviet) s. 43.
Zy s. 297 = py.
Det håndskrift, hvorefter han har udgivet Ostgotalagen, skal
ifelge s. IIII ligeledes have uigliz, uizcerlax, men jeg künde —
da jeg i dag efterså det på et af bibliothekerne og måtte skynde
mig noget — ikke finde exemplerne.
Med hensyn til Uppgrennastenen siger Stephens s. 816, at
Liljegren har, as usual without a word of warning, been pleased
to alter the final s in OSLAKS into R; men han gör Liljegren
uret, ti Liljegren har nr. 1202 OslaLB med cursiveret R\
betyd-ningen af cursivering har Liljegren forklaret s. VIII. —
Med hensyn til oldeng. mete, stede, wine, hyge havde jeg
tid-ligere trot, at -e beroede på overgang fra i-classen til
/a-clas-sen (i ental, mens flertal måtte have holdt sig laenger);
for-holdet er jo det samme i oldsaxisk, hvor i det mindste hf. fl.
2757 Heyne = 8515 Schmeller baguuimun Monacensis =
bog-uuinion Cotton, må bero på indflydelse fra ja-böjningen. Jeg antog
altså, at ferst var seli i ental nf. gf. opstået i oldsax. (ell. rettere i det
ftelles grundsprog for oldsax. og oldeng.) ved overgang til^a-classen;
og senere havde i fl. nf. og gf. gået samme vej i oldsax.; 3687
Heyne = 1132 Schmeller har Monac. hornseli, men Cott.
hom-selios. lmidlerlid må jeg nu indrömme, at de af Dem anforte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
