Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
exempter, hf. nette, fenne, cynne, der ganske stemme med
old-sax. [da det er en for oldsax. og oldeng. — egentlig også for
oldhöjt. — faelles regel, at medlyd fordobles foran j, der så
falder bort i oldeng.], viser, at egentlig overgang til /a-classen
ikke har fundet sted. Skönt en analogi-dannelse efter ja-classen
ikke var ulaenkelig alligevel, er jeg dog her ikke utilböjelig til
at antage Deres mening, at -e (= oldsax. i) i dette tilfaelde er
= fa;llesjafet. i. Men des uvilligere er jeg til at ville Qnde
laevninger af faellesjaf. a i böjningsendelsen (eller egl. i
afleds-endelsen) af no. i oldengelsk, da dette af grunde, som jeg strax
skal anfore, synes mig at stride mod den stilling, oldengelsk
indtager imellem de goliske sprog. u har jo i gotisk holdt sig,
uagtet a er kastet bort; u har jo også holdt sig i oldeng.; det
folger således ikke deraf, at i havde holdt sig (som e), at a
også må have holdt sig.
Hvad nu de anferte exempler på -u i endelsen angår,
fore-komme de mig for få og for usikre til at bevise noget; en
anden förklaring ligger naermere — for så vidt vi ikke have
virkelige w-stammer for os — naemlig at det er overgang til eller
indflydelse fra a-klassen. Hvis Jiodu er nf., så er det vist
ligefrem w-klassens böjning, der er bevaret. Med hensyn til
«-klassen gaelder naemlig felgende regel i oldeng.: -w beholdes
blot, hvis rodstavelsen [el. rettere det der går forud for m] er
en kort stavelse; u falder bort, hvis rodstavelsen er lang, og
dette medfarer gaerne overgang til a-klassen; (regelen om
bort-kasteise af u gaelder både hankön og hunkön); exempler:
’) >lfolKC Heyne Bcowulf glossar; Grein tager det som ik. fl •
J) •wyrtwalu jf. litlmüller s. 9!). Grein blbl. IV, 766 synes at have en
for-skelllg Iffisemäde, han opfarer der wyrtwäla, -rcila, men citerer dog et
walu yibex. — Herlil kan foje« lagu (ikke hos Ulflla«), u-udu.•
hankön
hunkön
got. qipus
hairus oldeng. heoru (måskem-st.)
lijjus [leoäu, fl. iflg Grein]
magus magu
sidus sido
skadus sceadu *)
sunus
valus
sunu
- icalu s)
oldeng. duru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
