Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg tror derfor, at a er bortfaldt i det seneste i den faelles
vestgermanske sprogform; men da også gotisk har -s (ikke -as)
og da det ikke er vist, at de finske ord på -as ere optague af
det siErlig gotiske sprog, men Cnsk gaerne kan have lånt
alle-rede af det faellesgotiske sprog, (hvad Thomsen synes at have
overset eller mindre fremhaevet), tror jeg, at dags har varet den
faelles-germanske (o: «sydgermanske») form.
Et andet spörgsmål er nu, — når vi antage dags for
faelles-germansk form, dag for faellesvestgermansk form, — om dags
umiddelbart er bleven til dag, eller om dagr ligger imellem.
For r kunde tale formerne blindre, blindra i oldeng. to. ejef. lif.
ent. huk. og ejf. fl., höjere grad på -ra i oldeng. osv. Tidligere
har man vist i almindelighed troet, at r var den borlkastede
lyd, således f. ex. Rask, angelsaks. sprogl. 1817 s. 16 (fit, bet);
men da 2. pers. fremsaett. nutid og forestillende måde i oht.
har s. ligeså i oldsax. (gibis), og da s forudsiettes af oldeng. st
i fremsaett. nutid (gifest, forestill. måde mangier endelse), iror
jeg heller, at det er s selv, der er kastet bort. At s kan kastes
bort umiddelbart, ffllger af slavisk [vluku for lit. vilkas) og af
latin (Corssen, Ausspr. der lat. Sprache l2s.286—294: Cornelio
o. s. v.); delte er også Scherers mening. I)a det med hensyn
til nf. kan tsenkes, at den er fortrsengt af genstandsformen,
laeg-ger jeg isaer vaegt på ejeformer som
got. airpos = oht. erdha, oldsax. leråu, oldeng. gife1)
og på fl. nf. gf. hu. gibos = oht. geba, oldsax.gebha, oldeng. gifa-)
Med hensyn til de af Dem anforte oht. former huer, dir,
for-klarer jeg r af, at det er enstavelsesformer; ligeledes Scherer
s. 98 överst.
Jeg er dog ikke i alle enkeltheder med hensyn til denne
sag enig med Scherer (i andre puncter kan han jo endog, som
Kuhn har vist, veere meget vild). Nf. fl. ha. på -as i oldeng.,
på -os i oldsax. (dagas, stenos) forklarer jeg som indtrcengt fra
gf. flertal og opstået af -ans (sml. i rodstavelsen oldeng. gös for
gans)\ kun forstår jeg ej, hvorfor faellesgot. -ans i gf. ha. af
a-stammer på oldeng. bliver -as (dagas), men af an-stammer -an
(guman), da den faellesgot. form vist er gumans, ikke gumanas
(se mit brev om udlydsstavelsens selvlyd i aeldste nordiska)).
Scherer derimod mener, al. -as i dagas kommer af ’ostarisch’
asas, s. 427 ; det vilde jo forklare GIVJiEASU på Franks’ skrin.
■) Gislason Aarb. 1869 nr. äli. ’) Gisl nr. 51.
J) Sc ovfr. S. 84 o. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
