Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad Förslemanns mening om laevninger af et oht. -as i
Gra-chingas, Matzingas osv. (liufins Zschr. XIV, 165) angår, kunde
det vaere romansk - s; man måtte se sammenhaengen, hvori
formerne forekomme, for at dömme derom. —
DOHT1UR. Med hensyn til ejf. ental af medlydstammer
siger Gislason, at oldslavisk har reddet ejeformens selvlyd i den
«lette form af e»1) (kamene); her kan bemaerkes, at e er slet
ikke så let, da opr. a også kan gengives med ii (vliikii, nf.
gf. ent.).
T. f. Ph. VI, 2496 siger Gislason, at a i nf. fl. af
medlydstammer er svunden i lit. (dkmens, möters). Men nu siger
man også rågs for rågas (horn); og at bortkastelsen af a er ny,
viser sig af, at n er behoidt, sml. képes for "kapans, tillaegsf.
fortid handleart.
VI, 2497—9. Gislason mener, at oldslavisk i nf. fl. i nogle
tilftelde har udeladt ikke alene -s, men tillige o (eller e for
a). Hvad der menes hermed, er mig aldeles ubegribeligt. Det
hedder jo kamene.
Gislason mener samme sted, at bcekr står for *bökjur ‘i
folge en syncope, der ingenlunde er stsrkere, men snarere
sva-gere, end den, hvorved nom. sing. masc. Icekr er dannet af
*loekjar (for *loekjas)’.
Her sammenlignes sprogformer, der ikke tilhore samme
stadier. Han sammenligner:
sanskr. -jas med oldnordisk r (med i-omlyd) på den ene side,
og gotisk -jus med oldu. r (med ¿-omlyd) på den anden.
Stille vi ledene lige, se vi, at r i bcekr nf. fl. skal svare til
sanskrit -ajas (ava/as), og så bliver det en langt staerkere
sammentraekning.
TAW1DO. Altså skulde faellesjafet. og faellesgot. au i
end-elser vaere blevet til o i aeldste nordisk. Det er muligt, ti at
er bleven til e i SINGOSTER, og övergången ai: e = au: 6.
Men Gislasons förklaring er ikke sikker; at sanskr. har i 3.
person tatäpa, i Iste også tatapa, kan netop liave sin grund i,
at staerkere endelse svaekker rodstavelsen, og at svagere endelse
rimer sig bedre med forstserket rodstavelse. Dog står det naeppe
i directe förbindelse med sanskrit; men da det lange a er
op-rindeligt i dhä, er der intet i vejen for, at det kan vaere blevet
dels til 5, dels til ä; sml. således
’) T. f. Ph. VI, 248.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
