Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at got. a i gf. eilt, af rt-stammer svarer til faellesjaf. am
og at got. -ö i ejf. flertal af <i-stammer ligeledes svarer til -am
og at got. -e i ejef. flertal af ¿-slammer også svarer til -am,
eller at endelsen sanskr. -as i ¡5
medlydstammer bliver ved
Jeg er derfor ikke meget tilböjelig til at tro på denne
förklaring.
Med hensyn til det standpunct, hvorpå sproget i
indskrift-erne står, da synes det mig, at De indrömmer Gislason for
meget, når De siger, at sproget er mindre antikt end Vulfilas,
skönt det er rimeligt, at De derved vil tilfredsstille ham, da de
jo så modes i den mening, at sproget i standpunct omtrent
svarer til de gammeltyske sprog. Men jeg tror endnu, at
sproget i standpunct står over (o: at det slår på celdre standpunct
end) gotisk; Gislasons 51 puncter, der imponere ved deres tal,
men som i grunden forvirre sagen ved at kaste alt, vigligt og
uvigtigt, nyt og gammelt, imellem hinanden, forskraekke mig
ikke; faerre puncter afgöre sagen.
1 det hele taget forholdt det sig således med de gamle
sprog af den gotiske klasse — når vi kun tage hensyn til, hvad
man kendte för fortolkningen af de aeldste runeindskrifter —
at gotisk omtrent kunde betragtes som failles stamsprog,
på samme måde som sanskrit omtrent falder sammen med det
fallesjafetiske stamsprog,
at old höj ty sk isaer havde forandret de klanglose medlyd
i rodstavelsen, der havde holdt sig i de andre sprog (den anden
lydfremskydning),
at nedergermanisk havde drevet alslibningen af endelser
videst’) (borlkastelsen af s i udlyd: erdu, gife\ oldeng. gibad
1. 2. 3. fl.),
at oldnordisk havde bevaret endelserne bedre end de to
sid6tuicvnle grupper (gjafar, dagr, sonar), men isaer havde
bort-kastet visse svagere medlyd: Id lor ’lag, d for an, nött for nalit,
gas for g ans, drelcka for ’drenkan el. *drinkan, år tor ’jdr, ord
for ’word’).
’) "men bcdst holdt på rodstavclsens medlyd, både de klanglose (I modssetn.
lil oht.) og de andre (i modstetn. tit oldn.).>
’) •Sufllgerincen (dagr-irm, kallast, var-k) beror på en regenerationsDevne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
