Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldnordisk kunde altså i alderstrin godi måle sig med de
to nitrmest foran naevnte grupper og stod i böjningsendelser
åbenbart over dem; og det skönt det forst kendes omlrent fra
tiden 12001), medens de gammeltyske sprog kendes fra tiden
800.
Er det så rimeligt, at nordisk fra 200—700 e. K. i
alders-trin skulde stå lige ined, kun lidt over (a: tidligere end) tysk
fra 80ll? Og det når vi finde det i en form, der er iangt aeldre
end den bidtil kendte!
Meningen med Gislasons afhandling må vel vaere falgende:
I a. b. c (1MU1-, FINO, WAIUTZ7) skulle vel vaere de
puncter, bvori han indrömmer, at det står lige med gotisk.
2—26 (27) skal vel bevise, at overensstemrnelsen med
gotisk ikke er videre maerkelig, da tilsvarende former eller lyd
også forekomme udenfor gotisk, tildels endog i meget ny sprog.
Men det forvirrer kun sagen at tale om, at WAS hurs (nr. 25),
ikke r; og ved puncter, der engang ere opgivne af en af de
stämmer, hvori en sprogclasse har spaltet sig, kan det aeldre
jo gaerne holde sig meget Isenge i den anden stamme (f. ex.
ch i lysk tochter, medens nordisk tidlig fik döttir).
28—41 skal vel indeholde de puncter, der stille sproget
lige i alderstrin med de gamnieltyske sprog i modsaetning til
gotisk.
42 — 45 skal vel stille sproget i sammenligning med endnu
nyere sprog, hvortil her oldfrisisk kan lienferes.
47 (46)—51 skal vel endelig stille det i visse puncter i
alderstrin lige med oldnordisk, der her — vel at maerke — står
over de gammeltyske sprog i nogle puncter (47. 49 a. 50. 61:
RUN^Ir, WIWAr, OJLINGOr, RCNOb).
Et og andet er ligefrem urigtigt, som når nr. 36 7AI1
ad-skilles fra gotisk på grund af, at det skrives med i, eller at han
holder sig så staerk til det grafiske (se f. ex. noten til nr. 18
om eng. wolf).
Jeg har en anden måde end Gislason, hvorpå jeg «opgör
balancen» mellem gotisk og aeldste nordisk.
Gotisk står over (d: på aeldre trin end) aeldste nordisk, for
så vidt som
der også viser sig i risar nf. fl., tungur, i adskillelsen af löngum og
löngu, men som mangler i de gammeltyske sprog.>
’) >de saedvanlige runeskrifter
fraregnede.-Tldskr. for Philol. og P*dagog. X. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
