Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holder den specielle lydlaere; også oldnordisk er optaget deri.
Jeg har ikke fået den endnu.
V. Th omsens disputats er hieven oversat på tysk af E.
Sie vers; oversaettelsen synes besorget med sagkundskab;
der-imod er det nok ikke ganske sandt, at den er «vom Verfasser
durchgesehen». S. 137 skrives under ja (finsk) |1|H Varnum for
M H (a: Oversaetteren liar vist ikke forstået meningen af
krollen ovenover.
Også i Italien trives nu sanskritstudierne.
Angelo de Gubern atis, piccola enciclopedia Indiana, 1867,
Torino e Firenze, Loescher, 641 s. 8vo. indeholder ved siden
af et glossar over de hyppigste sanskritord (hvor den
compara-tive del dog ikke er heldig) et real-lexikon over
sanskrit-mytho-logi og literaturhistorie, som jeg er ret glad ved, da intet
sådant ellers haves. Han slutter sig isaer til Weber, hvis discipel
han vist må vaere.
Samme forfatters «Fonti vediche dell’ epopea illustrate da
A. de G.» 101 s. 8 (estratto dalla Rivista orientale) soger at
vise, hvorledes heltedigtet har udviklet sig af Vedumythologien
og giver med det samme en indholdsoversigt over Rigvedas
for-skellige mandala-er.
Kun skade, at de italiaenske beger blive så dyre, inden de
komme hertil; Gubernatis’ lille nette bog «La vita ed i miracoli
del dio Indra nel Rigveda», Firenze, 50 s. i sedez, som koster
l lira, der nok — i det mindste i Sardinien — er = 1 franc,
kommer jeg nok således til at betale med 1 rd. 8 ß dansk!
Det er mere end det tredobbelte.
Angående runernes oprindelse ytrer H. Ewald, Ausführl.
Lehrbuch der Hebrä. Sprache, 8te Ausg., 1870 s. 40, g 9 b.
anm. 1: «Dagegen sind die meisten oder gar alle ändern alten
Schriftarten in weitem Umkreise um Aegypten, wie die
Numi-dische . . ., die Baskische, die Runen, gewiss zuletzt derselben
Quelle (o: aus der Aegyptischen Bilderschrift) entsprungen ....
Vergl. über das ganze weiter das in den Gött. Gel. Anz. 1867
s. 10i 1—1053 bemerkte.» Men om der på det citerede sted i
Gött. Gel. Anz. skulde stå noget om runerne, har jeg ikke eftersét.»
Den anden Side, som fra 1868 af havde lagt saerlig Beslag
paa Lyngbys Tid og Interesse, var Retskrivningssagen. Hvad
der for Ojeblikket af ham kunde gjores ad videnskabelig Vej i
denne Henseende, fik han udfort inden sin Dod i sin oven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
