Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altså bliver Rragi Magni Loki til Brage Magne Loke.—
Sml. Rask regel l|.
Navne af hun kön 1) De staerke have Ingen endelse, altså Hel,
ikke Hela, Valhall el. Valhal, ikke Valhalla (oldn.
Val-höll), Frigg, ikke Frigga.
2) De svage beholde -a, altså Freyja, Nanna; dette a
må ikke udslraikkes til de starke .med; når man har gjort
det, er det fordi man har brugt latinske oversaeltelser; Rask
bemaerker s. 119: ‘Ville man derföre bibehålla Frigga,
Valhalla o. dyl. så borde man efter samma regel säga:
As-gardus, Jothunheimus, Hela, Ginnuvgagapium etc., se Edda
Resenii.1
Til disse almindelige regler komme falgende noermere
bestemmelser.
lian kön. Ved visse navne, der ellers vilde blive
ensta-vede, er det vedtaget at beholde -r som-er. Man plejer således
at skrive Ilöder (oldn. Höör, genstdsf. Hö5), måske på grund
af Saxos Hotherus] ligeledes Tyr (oldn. Tyr, gf. Ty); derimod
må man helst skrive Ask (oldn. A skr).
I oldn. navne på -ir plejer man at beholde r og at lade
dem ende på -er, da de ellers vilde forblandes med de svage
på -t, der bliver -e, altså Mjölner, Ymer, Oger (oldn. Mjölnir,
Ymir, (Egir). Se Rask, Sami. afh. III, 141.
II un kön. Der er nogle hunkönsord på -r, gf. her må
■r kastes bort; om man vil, kan man bruge gformen på -i til
deraf at danne en ny form på -e; Gerör må således blive
eiiten Gerde (1’etersen) eller Gerd (Keyser); Urör bliver Urd,
fordi gformen i Völuspå hedder Urö (ikke Urd a). Ligeledes
Dise, ikke Disa.
Da Endelsen -ja forekommer i et par ord, der hyppig må
bruges i flertal, ombyttes den med -je: Fylgje, Valkyrje (fy lgja,
valkyrja).
Regler med hensyn til rodstavelsen.
Selvlyd:
Accenten over ö, u, y, é, i tages bort; a, o, u, y, se, e, i
beholdes.
d må helst blive til å, altså Nåströnd Nåstrand (Petersen)
el. Naastrande (flert., Mnncli); enkeltvis får man beholde det
som i As, Aser (Munch skriver Aas, JEser).
Tidskr. for Philol. og Pedagog. X. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
